Dropbox i frontal-angreb på Google og Microsoft

Dropbox lancerer nu flere nye web-løsninger, der skal være online storage-pionerens modsvar til Google og Microsofts konkurrerende tjenester.

Artikel top billede

Carousel er en af nyhederne fra Dropbox.

Selv om Dropbox, der blev etableret i 2008, på ingen måde har online storage-markedet for sig selv længere, har administrerende direktør Drew Houston ikke tænkt sig at overlade det til hverken Google Drive eller Microsoft OneDrive.

"Vi startede vores rejse for syv år siden med Dropbox, en magisk mappe til at opbevare dine ting sikkert. Men efterhånden som vi har bygget Dropbox og har set, hvordan det hjælper millioner af mennesker rundt omkring i verden, er den magiske mappe blevet meget mere - et hjem for dit liv," skriver direktøren i et netop offentliggjort blogindlæg.

"I virksomheden har vi kaldt dette kapitel to. I har ingen idé om, hvor spændte vi er over at vise jer, hvad der nu venter," lyder det videre.

Konkret har Dropbox præsenteret tre nyheder som et modsvar til blandt andet den priskrig, Google har indledt:

1) Carousel

Carousel er en ny galleri-funktion til billeder og videoer.

"Den kombinerer billederne fra din Dropbox med billederne fra din telefon og laver automatisk backup, efterhånden som du tager dem," skriver Dropbox.

Selskabet forklarer også, at Carousel sorterer billederne efter begivenheder og datoer, så det er let at finde rundt i dem efterfølgende.

2) Dropbox for Business

Erhvervsløsningerne er noget, Dropbox allerede har haft i et stykke tid, men nu meddeler selskabet, at produktet er blevet bygget forfra igen, og at man nu blandt andet gør det lettere at adskille dit private indhold i Dropbox fra de data, der har noget med arbejdspladsen at gøre.

Det sker ved, at man får to Dropbox-løsninger i én, når der er tale om en erhvervsløsning.

"Vi har gjort dette for at give administratorer et bedre overblik og mere kontrol over virksomhedens data. Remote wipe hjælper med at beskytte fortrolige informationer," forklarer Dropbox blandt andet og tilføjer, at bedre logs også gør det lettere at se, hvordan Dropbox for Business bliver anvendt, og hvem der tilgår informationerne hvornår.

3) Mailbox - nu også til Android

Dropbox købte sidste år firmaet bag den populære e-mail-app Mailbox, og nu skal Mailbox ikke længere kun være for iPhone-folket. Den første Android-app er klar til download, skriver Dropbox.

"Vi har sat kursen imod at tæmme indbakken, og ‘swipes' og ‘snoozes' var et fantastisk første skridt."

"Men mængden af e-mails, vi modtager hver dag, vokser kun. Vi har ikke bare brug for bedre værktøjer til at håndtere de mails, vi får, vi har brug for mere kontrol over, hvad der kræver vores opmærksomhed i første omgang," skriver Dropbox om app'en.

Dropbox er stadig størst

En afstemning på Computerworld før jul viste, at det fortsat er Dropbox, der er den mest populære tjeneste til online storage blandt læserne.

29 procent af de 1121 læsere, der stemte, anvendte Dropbox. 

Microsofts SkyDríve kom ind på andenpladsen med 17 procent, mens Google Drive fik 11 procent af stemmerne.

Dropbox meddeler samtidig med de nye løsninger, at man har ansat både en ny økonomidirektør og driftsdirektør, og at tidligere udenrigsminister Condoleezza Rice er trådt ind i bestyrelsen.

Spørgsmålet er, om de mange tiltag vil være nok til at holde selskaber som Google og Microsoft på afstand i de kommende år. Hvad tror du?

Video om Carrousel:

Video om Dropbox for business:

Læs også:

Google farer i flæsket på Dropbox: Så meget kan du gemme for en 10'er

Dropbox håner Microsoft og Google: Derfor er vi bedst

Her er de mest populære tjenester til online storage

Annonce

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S