Ny dansk webordbog med it-udtryk

En elektronisk ordbog med over 400 it-ord skal gøre det lettere at forstå og bruge engelske og danske it-udtryk. Ordbogen har fået 1,3 millioner kroner i støtte og er resultatet af over tre års arbejde i et udvalg med repræsentanter fra Dansk Sprognævn, It-Højskolen og IBM.

Hvis du som fast læser af dette nyhedsmedie bliver forvirret over begreber og forkortelser som XML, LCD og switch, er der nu hjælp at hente i en ny online-ordbog, som har været tre år undervejs.

Webordbogen beskriver og forklarer over 400 it-ord og er skabt i samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Dantermcentret.

- Ordbogen skal skabe orden i it-kaosset og er beregnet for alle, der er interesserede i at vide noget om it. Det er mere end en ordbog, for den viser også, hvordan begreberne hænger sammen, siger Annemette Ruding, der er daglig leder af Dantermcentret.

Centret er en erhvervsdrivende fond med fokus på det danske sprog og har været tovholder på projektet.

1,3 mio. i støtte

Indtil videre er pengene kommet fra en bevilling på 1,3 millioner kroner, som projektet for tre år siden fik fra Villum Kann Rasmussen Fonden.

Selve indholdet i ordbogen er skabt af et it-terminologi-udvalg med deltagelse af personer fra Dansk IT, IBM, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Dansk Sprognævn og It-Højskolen.

Annemette Ruding lægger dog vægt på, at ordbogen ikke er et kommercielt eller færdigt produkt, og at den løbende skal udvides med nye ord.

- Vi har et mål om at nå bredere ud. Arbejdet fortsætter, og vi håber på at få mere finansiering, siger hun.

Indvies på fredag

Ordbogen bliver officielt indviet på fredag, hvor en række fremtrædende personer inden for it og sprog vil være til stede, heriblandt professor Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn.

It-ordbogen kan dog allerede nu findes på Dansk Sprognævns og Dantermcentrets hjemmesider, ligesom den har fået sin egen hjemmeside på adressen www.it-dansk.dk.

Relevante links

Webordbogen it-dansk

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS