Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band

Microsoft har forsynet sit smartwatch med masser af teknologi. Her får du forklaringen på, hvordan det virker, og hvad det kan.

Artikel top billede

Det seneste bud på et smartband/watch kommer fra Microsofts kodefabrik i Redmond, og det er en interessant gadget, som det store firma disker op med.

Microsoft kalder slet og ret selskabets produkt for Band.

Det nye digitale armbånd er måske ikke en revolution, men kodefabrikken har gjort en helhjertet indsats med sin nye kreation, der er blevet udstyret med masser af teknologi.

Microsoft Band kategoriseres under begrebet trænings- og aktivitetsarmbånd, men der er faktisk også funktioner til de brugere, der er mere mageligt anlagt, og som eksempelvis ikke gider finde telefonen frem fra lommen.

Masser af hardware-målinger

Microsoft Band er bygget op omkring ti sensorer, der kan måle på din krop eller på de omgivelser, der har indflydelse på din hverdag.

Armbåndet har de funktioner, som konkurrenterne også forsyner sine enheder med, eksempelvis Kalorie- og skridttæller. Men der er også nytænkning i Band.

Det handler eksempelvis om en UV-sensor, der kan måle solens stråling. Et ganske nyttigt instrument for en vinterbleg dansker, der ikke lige får smurt solcremen på.

Ligeledes er der sensorer, der måler på puls, hudtemperaturen og det, som Microsoft kalder for "galvanic skin response."

Denne teknologi kan anvendes til at vurdere, hvor meget du sveder samt måle dit stressniveau.

For at følge dine bevægelser har det lille armbånd indbygget accelerometre, der kan måle på tre forskellige akser.

Du kender sikkert begrebet fra mobiltelefonen, der kan skifte skærmbilledet fra portræt til landskab når skærmen vippes.

I denne video kan du se, hvordan teknologien fungerer i praksis og med tre akser.

For at holde styr på din geografi er der indbygget en GPS-funktion i uret.

Fundamentet for GPS-systemet er små 30 navigationssatellitter, der befinder sig i en afstand af cirka 20.000 kilometer fra jorden, som sender de nødvendige oplysninger til kortlægning af positionen til uret.

Informationerne om dit ve og vel kan i første omgang aflæses på en 1,4-tommer trykfølsom skærm, der efter Microsofts oplysninger, skulle være letlæselig selv i sollys.

Opløsningen er begrænset til 320 x 106 pixel, men det er jo heller ikke en HD-film, der skal afvikles på den lille skærm.

Armbåndet forsynes med strøm fra to batterier på 100 mAh, der efter oplysningerne skulle forsyne enheden med strøm i to dage.

Venner med alle

En af de funktioner, der adskiller Band fra konkurrenterne, er, at armbåndet kan koble sig til hvilken som helst smartphone med Bluetooth LE (Low Energy-teknologi).

Derved kan du modtage mail, sms, Facebook-beskeder eller telefonopkald fra alle telefonstyresystemer - ikke kun Microsofts eget Phone-system.

Microsoft Band har også en indbygget mikrofon, der dog ser ud til at være reserveret til Windows Phone-assistenten Cortana. Funktionen virker altså ikke med en Aplle- eller Android-telefon.

Cortana kan både tale og genkende tale, og med Cortana har Microsoft forbundet personlige oplysninger, kontakter, apps og data til en talende/talegenkendende enhed.

Ideen er at samle informationer om brugeren og benytte dem som grundlag til at gøre assistenten mere og mere intelligent.

Det gør man gennem at samle data om den daglige brug af armbåndet, men også ved at give adgang til indhold i dine mails.

Sidst, men ikke mindst, kobles assistenten sammen med søgemaskinen Bing for at hente nye informationer fra nettet.

På den måde opbygger Cortana både et detaljeret billede af brugeren og har mulighed for at hente eksterne guldkorn fra nettet.

Data til Microsofts helse-sky

Sensorerne i Band holder således skarpt øje med, hvad du laver, og hvordan din krop reagerer på det.

For at optimere din træning har Microsoft indgået aftaler med forskellige andre firmaer på den digitale helse-front, eksempelvis løbetjenesten RunKeeper, der kan optimere dit træningsprogram ud fra dine data.

Derved ender Band ikke som blæret hardware, men hiver også brugeren ind i Redmond-firmaets nye helse-platform, der hedder Microsoft Health.

Det er en cloud-platform, som henter data fra flere forskellige enheder og tjenester, og derved kan skyen samle informationer om, hvordan du kommer til at leve det sundeste liv.

Microsoft Health-appen finde i øvrigt også iOS og Android.

Selve armbåndet har fået en amerikansk prisseddel på 199 dollar, men det er allerede udsolgt i Gud eget land. Der er endnu ingen plan for, hvornår Band kommer til Danmark.

Læs også:

Microsoft Band allerede udsolgt - salg går som lyn og torden

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems