Brøndby-software til mobilnet stormer frem

Brøndby-selskabet Nettest, der tidligere var smertensbarnet i GN Store Nord, går under sin nye ejer en gylden fremtid i møde. Nettests software til overvågning af mobilnet har sat sig på en fjerdedel af verdensmarkedet, og efter masseafskedigelser skriver direktøren igen under på ansættelseskontrakter.

Brøndby-selskabet Nettest, der udvikler software og apparater til test af tele- og mobilnetværk, har stået bag et af danmarkshistoriens største underskud. Nu gør virksomheden et næsten lige så opsigtsvækkende comeback.

I 2001 var Nettest hovedårsagen til, at GN Store Nord tabte over ni milliarder kroner, og alene sidste år lød Nettest eget underskud på 4,8 milliarder kroner.

Nytårsaftensdag 2002 solgte GN Store Nord Nettest for en krone, og under den nye ejer, investeringsselskab Axcel, er der kommet andre boller på suppen. Sidste år bød således på et overskud på 50 millioner kroner, hvoraf de 16 millioner kroner dog skyldes en positiv skattepost.

Væk er alle de nedskrivninger, som gav de enorme underskud. Nedskrivningerne var først og fremmest en følge af, at GN Store Nord betalte næsten ni milliarder af de kroner, som selskabet fik for at sælge sin aktiepost i Sonofon, for franske Photonetics.

Fra 600 til 25 medarbejdere

Det er en af de værste investeringer i dansk erhvervshistorie. De nye Nettest-ejere har barberet Photonetics ned til et absolut minimum. Tilbage er blot patenterne og 25 medarbejdere. Da Photonetics var på sit højeste, beskæftigede selskabet 600 ansatte.

Det franske selskab udvikler udstyr til at taste optiske netværk og komponenter. En del af den forretning har Nettest-direktør Allan J. Vestergaard sammen med sin bestyrelsesformand, den tidligere Telia- og Ericsson-direktør Kaj Juul-Pedersen, lukket.

Nettest vil udelukkende levere software og udstyr til teleoperatører. Tidligere solgte Brøndby-virksomheden også testudstyr til de fabrikker og laboratorier, der fremstillet optiske komponenter.

Nettest Holding A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning550830
Resultat af primær drift (EBIT)48-4.771
Resultat før skat 34-4.869
Resultat50-4.822
Egenkapital140-71
Antal ansatte480797
For Nettest var det dog ikke tilstrækkeligt at lukke et forretningsområde. Sidste år skilte selskabet sig af med omkring 370 medarbejdere, heraf de 100 ved frasalg. Det gik ud over alle forretningsområder - også de ansatte i Brøndby. Der arbejder i dag omkring 200.

Hyrer igen

De nåede dog allerede inden årsskiftet at møde nye ansigter i kantinen. Nettest har allerede oprustet med 50 medarbejdere i forhold til lige efter nedskæringerne, så hele koncernen i dag betaler løn til 480.

- Det ligger i vores budget, at der også skal hyres flere i år, men vi er forsigtige mennesker og vil gerne se, at året kommer godt fra start, siger Allan J. Vestergaard.

Det er på hovedkontoret i Brøndby, at størstedelen af Nettest nye vækstområde er samlet. Det gælder software til overvågning af mobilnetværk. Tidligere var det kun en lille del af selskabets forretning, men i dag bliver der solgt for lige så stort et beløb software som testudstyr.

Det forretningsområde er i voldsom vækst, og ifølge Allan J. Vestergaard har Nettest i dag en markedsandel på omkring en fjerdedel på verdensplan. Dermed er Brøndby-softwaren lige så udbredt som de to største konkurrenter, amerikanske Inet og det tidligere HP-selskab Agilent.

Axcel har netop besluttet at skyde 25 millioner kroner yderligere ind i Nettest. De penge er ifølge Allan J. Vestergaard nødvendige, fordi selskabet venter nye og store ordrer på sin software til mobilnetværk. De kan lyde på helt op til mellem 10 og 100 millioner kroner, og Nettest binder penge i det personale, som leverer ordrerne, før hele betalingen falder.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S