Danske Wupti.com solgt: Rigmand Niels Thorborg sælger hele butikken

Ejer-selskabet 3C Retail sælger netbutikken Wupti.com. Den nye ejer har store ambitioner.

Artikel top billede

Dansk Supermarked køber netbutikken Wupti.com, der har rigmanden Niels Thorborg, der også står bag L'easy, som en af hovedejerne.

Formelt sker det ved, at Danske Supermarked køber 100 procent af aktierne i selskabet bag Wupti.com, 3C Retail.

Det er planen, at Wupti.com skal drives videre side om side med Dansk Supermarkeds øvrige online-aktiviteter, der blandt andet tæller Bilkas website, Bilka.dk

Ifølge Dansk Supermarked sker købet, fordi selskabet vil forsøge at blive førende inden for det, som direktør Per Bank kalder for 'e-commerce.'

Han peger på, at der er stort potentiale i at udvikle både Wupti.com og Bilka.dk i de kommende år ved at udnytte de synergi-effekter, som opkøbet kan udløse.

"Købet af Wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker," siger Per Bank.

Niels Thorborg, der står i spidsen for 3C Retail, meddeler, at parterne har haft et 'kort og intents' forhandlingsforløb.

Wupti har hovedkvarter i Odense, hvor også L'easy har hovedkvarter.

De to selskaber smeltede sammen i 2011, hvilket du kan læse mere om her: Wupti og Leasy smeltet sammen - ejeren får 40 millioner i lommpenge

Parterne vil ikke oplyse, hvad Dansk Supermarked betaler for Wupti.com.

Det seneste regnskab - for 2013 - viser, at Wupti.com i 2013 havde en bruttofortjeneste på 23,5 millioner kroner og kom ud med et overskud på godt fire millioner kroner - både bruttofortjeneste og indtjening for 2013 var en kende ringere end i året før.

Selskabets ledelse meddelte i forbindelse med 2013-regnskabet, at det forventede, at resultatet for 2014 ville blive på samme niveau.

Ejerfirmaet 3C Retail, der også ejer L'easy og Inspiration, omsatte i 2013 for 1,9 milliarder kroner og fik en indtjening på 231 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems