Microsoft på vej med ny app: 'Flow' skal give dig turbo-email

Rygterne svirrer om Flow: En helt ny app fra Microsoft, der kombinerer email og chat.

Artikel top billede

Der er fuld gang i kodefabrikken Microsoft i disse måneder, hvor både det nye Windows 10, Edge-browseren og en stribe nye server-løsninger er under udarbejdelse.

Selskabet har i den grad også fokus på de mobile platforme og har blandt andet netop frigivet en public preview-udgave af Office til Android-platformen.

Men mens alle disse produkter er officielle, svirrer rygterne samtidig om en ny app fra Microsoft, der skal bære navnet Flow og kan beskrives som en form for turbo-email, der bygger på chat-konceptet. 

Neowin bringer blandt andet et par screenshots af Flow, og skriver, at app'en, der i første omgang kommer til iOS, er tænkt som en mikro-email-app, der gør det let at chatte med alle folk, der har en emailadresse.

Neowin kan også berette, at Flow kører på Microsofts Exchange-teknologi, og at chatbeskederne derfor efterfølgende finder vej til din indbakke, hvor du kan søge i samtalerne.

Konceptet med Flow kan give god mening, idet chat som kommunikationskanal fylder mere og mere - samtidig med at emailen fortsat også har en betydelig relevans i de fleste virksomheder.

Flere steder på nettet beskrives Flow som en app, der muliggør flydende, hurtige og naturlige samtaler - uden emnefelter, signaturer og lignende - men som altså stadig er baseret på email-protokollen.

Informationweek skriver, at Microsoft endnu ikke har bekræftet Flows eksistens eller fortalt om de nærmere lancerings-planer, men mon ikke flere informationer kommer frem i de kommende dage og uger.

Fremtidens email og chat

Der pågår i disse år et større arbejde fra it-giganter som Microsoft, Google og IBM med at designe og udvikle fremtidens kommunikationsløsninger.

Det sker både med udgangspunkt i både emailen og chat-platformene.

Lige nu er Microsoft eksempelvis aktuel med Skype for Business, der er resultatet af en sammensmeltning af Skype og Lync.

Den løsning tester danske COWI i øjeblikket med henblik på at udrulle Skype for Business til 6.500 brugere - læs mere om det her.

Læs også:

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Ray Ozzie forlod Microsoft - nu klar med app der ‘revolutionerer' vores kommunikation

Derfor smadrer chat-apps sms'en: Kan noget særligt

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S