Fra foråret 2016 får en ny supercomputer ansvaret for vejrberegningerne på DMI.
Maskinen kommer fra den amerikanske producent Cray, og den skal placeres på Island.
DMI har beregnet vejrudsigter på computere i godt 30 år, men i takt med at den tekniske udvikling skifter, så skifter meteorologerne også maskinel. Det sker cirka hvert sjette år, og nu er det altså tid.
Læs også: Sådan regner DMI vejrudsigten ud med smart it
Vælger Cray igen
I løbet af foråret har DMI's nye supercomputer været i EU-udbud, og nu er vinderen bliver amerikanske Cray, som også står bag DMI's nuværende system fra 2008.
Den nye computer bliver installeret i to faser, hvor DMI i første omgang tredobler sin regnekraft i starten af 2016 for så at mere end tidoble i forhold til i dag ved en opgradering i starten af 2018.
Opgraderingen sker, når Intel frigiver en helt ny serie af processorer med betydelig mere regnekraft.
"I fase 1 sikrer vi, at vi får transformeret vores modeller til den nye platform, så vi i fase 2 er klar til at udnytte de nye teknologiske landvindinger, som altså allerede er på tegnebrættet. Idéen er med andre ord, at vi først anskaffer regnekraften, når vi er klar til at udnytte den fuldt ud, så vi ikke investerer i dyrere teknologi, end vi kan udnytte den," siger DMI's CIO, Thomas Kjellberg Christensen.
Fra Lyngbyvej til Island
Computeren skal drives fra distancen, eftersom isenkrammet kommer til at stå på Island, og DMI er placeret på Lyngbyvej i København.
Men det er der en god forklaring på.
"Når man driver en supercomputer i Danmark, går halvdelen af de samlede udgifter til strøm og køling. På Island falder det tal til 30 procent på grund af billig, grøn el fra jordvarme og vandkraft og på grund af deres klima, der sænker behovet for køling markant. Dermed får vi automatisk flere penge at købe hardware for."
Samtidig åbner placeringen på Island op for et nyt nordisk samarbejde.
Det er nemlig det islandske meteorologiske institut, Veðurstofa Íslands, som får det daglige ansvar for driften.
Som modydelse levere DMI meget detaljerede prognosedata den anden vej.
Samarbejdet går dog ikke kun på hardware og vejrmodeller, men også på forskningsområdet, hvor begge institutter har store interesser i Arktis.
Den forøgede regnekraft kommer ifølge DMI danskerne til gode i form af mere præcise prognoser, vejrudsigter og ikke mindst varsler.
Nogle af Danmarks voldsomme vejrfænomener er nemlig svære at indfange med traditionelle vejrmodeller. Det gælder særligt skybrud.
Læs også:
Ny liste: Her er verdens - og Danmarks - vildeste computer
Computerworld på besøg: Her er DTU's supercomputer, der regner til du segner
