De offentlige topchefer mangler i stor udstrækning risiko-villighed, når det gælder it-projekter, og det hæmmer den offentlige it-udvikling.
Sådan lyder en af konklusionerne i den årlige Rambøll rapport "IT i Praksis," som netop er udkommet.
Faktisk har de offentlige topledere - kommunaldirektører, direktører for styrelser, departmenter og lignende - aldrig været mindre risikovillige, hedder det i rapporten.
Ifølge målingerne er blot 15 procent af de offentlige myndigheder i dag præget af en form for risikovillighed i it-udviklingen.
Markant fald
Det er et markant fald i forhold til sidste år, hvor næsten en tredjedel af de adspurgte offentlige myndigheders topchefer var villige til at løbe en risiko.
Den store forsigtighed er alvorlig, mener Rambøll-direktør Eivind Jørgensen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Det skyldes, at netop digitalisering og it i disse år for alvor er begyndt at fremstå som disruptive værktøjer - altså værktøjer, der grundlæggende kan forandre processer, leverancemodeller og produkter til noget helt nyt og bedre end det gamle.
"I det private eroderer forretningsmodellerne på grund af den digitale påvirkning, og det ser vi også i den offentlige sektor. Man er nødt til at gå ind og forholde sig til, at digitale modeller kræver noget andet og mere end det gamle," siger Eivind Jørgensen.
Men det kræver mod og viljen til at løbe en risiko.
"Man kan ikke planlægge sig til storhed, og der er altid en risiko forbundet med at være innovativ, også selv om man kan anvende risiko-minimerende metoder," siger Eivind Jørgensen.
Rambøll-undersøgelsen viser, at de offentlige topchefer i høj grad forstår, at it og digitalisering er drivkraften under udviklingen af produkter, ydelser og organisationer.
"Vi kan se, at de samme offentlige topledere faktisk mener, at it har en stor strategisk betydning i deres organisation, og det hænger jo ikke særligt godt sammen med, at de ikke tør løbe en risiko. Det er ganske bekymrende, at risikovilligheden falder så meget," siger Eivind Jørgensen.
Ingen rod på bagsmækken
Hvordan kan det så være, at de offentlige topchefer er sådan nogle Forsigtig-Per'ere?
Eivind Jørgensen peger på, at de offentlige myndigheder generelt er præget af en nulfejls-kultur, hvor chefer og andre belønnes for det sikre, og hvor det gælder om hverken at under- eller overperforme.
"De arbejder jo i et politisk system og er både underlagt en offentlighedslov, som gør, at alle kan kigge dem over skulderen, samt en bestyrelse, der er sammensat ud fra politisk uenighed. Det er jo helt anderledes rammebetingelser end i det private erhvervsliv," siger Eivind Jørgensen.
"Alligevel er det vigtigt, at vi kommer i gang med at fremme en større risikovillighed i det offentlige - i hvert fald hvis vi vil have succes med det digitale samfund," siger Eivind Jørgensen.
I det private erhvervsliv buldrer det til gengæld derudad. Her er netop innovation, risikovillighed og viljen til hele tiden at udfordre eksisterende processer blandt nogle af de meget efterspurgte evner i mange virksomheder.
Det gælder eksempelvis i Falck, hvor Årets CIO 2015, Torben Ruberg, netop fokuserer på at udfordre egen forretning hele tiden.
Det kan du læse mere om her: Falcks CIO har et vigtigt grundprincip - følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid
Hvor ville de offentlige topchefer med fordel kunne tænke i disruptive baner? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
