ComputerViews: Det kom ikke som nogen gigantisk overraskelse, da Telia og Telenor i december sidste år meddelte, at de to danske teleselskaber ville fusionere til ét.
Telia og Telenor havde dengang allerede i flere år haft et omfattende netværkssamarbejde, og alle i den danske telebranche havde igennem længere tid talt om behovet for konsolidering - typisk med en fusion af Telia og Telenor som det mest logiske bud.
Med andre ord vidste de to teleselskaber præcis, hvad de gik ind til med fusions-udmeldingen.
Derfor kommer de udfordringer, der har været med at få den nødvendige EU-godkendelse på plads, næppe heller som den store overraskelse for selskaberne.
Derfor skal EU granske fusionen
Det er snarere forventede arbejdsopgaver for den topledelse i det nye (kommende) selskab, der blev udnævnt i juli måned.
Det er norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernen, der er administrerende direktør i forløberen for den nye danske telegigant.
Hun er flankeret af Telias administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian fra Telia, der er udnævnt til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.
Det nye selskabet får, når det er en realitet, en kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner.
Læs også: Hun skal smelte Telia og Telenor sammen til ny dansk telegigant der kan udfordre TDC
Det er en størrelse, der nødvendiggør myndighedernes godkendelse, og når EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager over et stykke tid nu har raslet lidt med sablen og stillet diverse krav til de to teleselskaber, er det derfor langt hen ad vejen også, hvad man kunne forvente.
Teleselskabet 3 har flere gange udtrykt bekymring over den kommende fusion af Telia og Telenor, og 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer - læs om det her.
Alene af den grund ville det være underligt, hvis fusionen bare blev godkendt af EU uden videre.
Telia og Telenor vil strække sig rigtig meget
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har som en af sine vigitgste opgaver at sikre fremtidige incitamenter til innovation i erhvervslivet, og derfor er det også helt efter bogen, at hun sammen med sine folk forholder sig skeptisk til store fusions-ønsker, som det vi her har at gøre med.
At deadlinen for den endelige beslutning om fusionen fra EU's side nu er udskudt tre gange - lige nu hedder datoen 30. september - fortæller os naturligvis, at en fusion af denne størrelse ikke falder på plads fra den ene dag til den anden.
Det fortæller os også, at der foregår en dialog og forhandlinger imellem Telia og Telenor på den ene side og myndighederne på den anden.
Læs også: TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig
Det har dog længe været planen, at EU Kommissionen skulle godkende det fælles selskab i anden halvdel af 2015, så der er stadig et par måneder at løbe på.
Reuters kunne i denne uge fortælle, at Telenor og Telia har tilbudt EU at sælge dele forretningen fra i Danmark for at hjælpe fusionen på vej. Ifølge Reuters har de to teleselskaber tilbudt at frasælge op til 40 procent af netværksenheden til en tredjepart, som dermed får adgang til de to selskabers netværksteknologi.
Telia og Telenor er uden tvivl fast besluttede på, at fusionen skal blive en realitet, så derfor vil de også strække sig ganske langt for at få de endelige godkendelser på plads.
Ikke mindst fordi alternativet er at vende tilbage til den ekstremt pressede konkurrencesituation, der har kendetegnet det danske marked hidtil, og som selskaberne netop ønsker at slippe ud af.
Husker du Oracle og Sun?
Det er langt fra første gang, at fusioner i EU-regi tager længere tid end først antaget at få på plads.
Eksempelvis tog det mere end ni måneder for EU at godkende Oracles køb af Sun Microsystems tilbage i 2010, hvor prisen lød på omkring 43 milliarder danske kroner.
I den sag valgte EU også at udsætte godkendelsen for at kunne undersøge eventuelle negative konsekvenser nærmere til bunds.
Også da Intel købte McAfee for et lignende milliard-beløb, var EU-apparatet meget skeptisk, hvilket var med til at trække sagen i langdrag.
Men godkendelsen kom. I begge tilfælde.
Og det gør den også med Telia og Telenor. Spørgsmålet er blot, hvordan det endelige selskab præcis kommer til at se ud, og hvilke betingelser parterne må gå med til for at få godkendelsen på plads.
Læs også:
TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig
Hun skal smelte Telia og Telenor sammen til ny dansk telegigant der kan udfordre TDC
Telia og Telenor udnævner ny administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant
