Tue Mantoni færdig som topchef i B&O: Afløses af tidligere Telenor-boss

Tidligere topchef for Telenor i Danmark bliver ny CEO for B&O, som Tue Mantoni forlader.

Artikel top billede

Efter mere end fem år på posten er Tue Mantoni snart fortid som topchef for den danske hifi-producent Bang & Olufsen A/S (B&O).

1. juli afløses han af 52-årige Henrik Clausen, der kommer fra et internationalt topjob som executive vice president for strategi og digital i teleselskabet Telenor.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som B&O-koncernen har udsendt tirsdag.

Direktørskiftet finder sted, efter B&O fornylig afviste et købstilbud fra en kinesisk investor, fordi man ikke kunne nå til enighed om en pris.

B&O's bestyrelsesformand Ole Andersen oplyser, at Tue Mantonis exit kommer efter, at han gennem et stykke tid har haft en dialog med sin bestyrelse om sit "fremtidige engagement" efter at han har gennemført en række "væsentlige projekter".

Ole Andersen mener sammen med sin bestyrelse, at den nye CEO er den rette mand til at stå i spidsen for B&O.

"Vi ser frem til at byde Henrik Clausen velkommen. Jeg er sikker på, at han har den internationale ledererfaring, som kræves for at tage Bang & Olufsen skridtet videre," udtaler Ole Andersen, som samtidig takker Tue Mantoni for hans bidrag til B&O.

Tidligere topchef for Telenor i Danmark

Henrik Clausen var i perioden 2005 til 2010 CEO for Telenors danske forretning, før han tog en afstikker til et lignende job i det børsnoterede Malaysian DiGi, hvor han arbejdede fra 2010 til 2014, inden han vendte tilbage til Telenor.

"Bang & Olufsen er et ikonisk brand med state-of-the-art kvalitetsprodukter og en helt unik arv. Jeg ser meget frem til at tiltræde i organisationen og samarbejde med teamet om at udnytte det globale potentiale yderligere," lyder det i en udtalelse fra Henrik Clausen.

41-årige Tue Mantoni kom til B&O i 2011. Han har efter eget udsagn ingen planer om at kaste sig over et lignende topjob.

"Jeg har ingen planer om at fortsætte mit liv som topchef på nuværende tidspunkt. Mine fremtidsplaner omfatter et stort ønske om øget fleksibilitet, som vil give mig mulighed for at vie mere tid til en række spændende opstartsprojekter samt en håndfuld bestyrelseshverv i Danmark og i udlandet," siger Tue Mantoni.

Læs også:

B&O Play A1: Endelig et fedt B&O-produkt til en fornuftig pris

B&O Play sælger tre produkter i minuttet - om 4.600 år er verdensherredømmet på plads

Annonce

Annonceindlæg fra Netic

Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S