Opråb til data-folket: Stop med at opsamle alle de data - det er slet ikke det vigtigste nu

Idéen med at skrabe flest mulige data sammen i et centralt data warehouse skal gentænkes. Data-guldet sikres på en helt anden måde i dag.

Artikel top billede

Hvis du arbejder med data-analyser eller har ansvaret for et data warehouse, er der ingen skånsom måde at sige det på: Dit arbejde bliver formentlig kun sværere i de kommende år.

Til gengæld har mulighederne for at levere værdi til forretningen via data nok aldrig været bedre.

"Vi lever allerede alle i den digitale verden, og i den verden er der data overalt," lød det fra Roxane Edjlali, research director hos Gartner, til et arrangement på Hotel Marriott i København.

Under overskiften "From data to business" sendte Gartner-rådgiveren et ganske klart budskab til tilskuerne i salen:

"Alle de digitale virksomheder, der har succes, har det, fordi de er i stand til at tæmme data og udnytte data."

Sådan skal man arbejde med data i dag

Her begår man, ifølge Roxane Edjlali, en fejl, hvis man tror, at det med at tæmme data handler om at skrabe mest muligt sammen i en centralt data warehouse og så have en hård kontrol med data der.

"Den nye norm er, at data er distribueret. De er alle steder; i bilen, hjemmet, elnettet, vindmølleparker," forklarede hun og understregede adskillige gange i sin præsentation, at man derfor skal betragte data-opsamlingen og -anvendelsen som en del af et større billede:

"Vi lever i en forbundet verden. Det er realiteten. Dine data skal være forbundet."

"Lige nu gør alle det, at de siger, at de forstår, hvor vigtige data er - og så opsamler de en masse data i et data warehouse og satser på at det en dag bliver en guldmine."

"Men det er ikke muligt at opsamle alt, og derfor skal du forbinde dine data mere end at opsamle dem," forklarede Gartner-rådgiveren.

"Det er ikke sort/hvidt - man skal ikke gøre enten det ene eller det andet, men i stedet begge ting," tilføjede hun også.

Læs også: Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige

Der er dog, ifølge Roxane Edjlali, ingen tvivl om, hvilken vej verden og dermed arbejdet med data bevæger sig.

"Vi går fra en verden, hvor alt var centraliseret, til en verden, hvor alt er distribueret. Vi er altid forbundet, men vi er distribueret," forklarede hun blandt andet med henvisning til, hvordan mange organisationer i dag arbejder."

Her skal du fokusere

Det store spørgsmål for mange it-chefer og it-afdelinger i dag er derfor, hvordan data bedre kan understøtte distribueringen af mennesker og processer på tværs af verden.

Her er en hurtig reaktionstid et væsentligt parameter, mener Roxane Edjlali.

"Når du udvisker linjerne imellem den fysiske og den virtuelle verden, skal du have hurtige og øjeblikkelige reaktioner."

"Det er en eksponentiel udvikling, hvor data skal opsamles og distribueres. Det er praktisk tale umuligt at nå at opsamle det hele."

Samtidig bliver selve data-analysen heller ikke mindre kompleks med mange forskellige datakilder og hele arbejdet med at koble data sammen på kryds og tværs:

"De data, der opsamles forskellige steder, har alle forskellige betydninger, afhængig af hvem der opsamler dem, og hvad de skal bruges til."

"Det svære er i virkeligheden ikke at opsamle data, det er at forbinde dem," sagde Roxane Edjlali.

Du skal behandle information og data som dit andet sprog, lød det videre fra Gartner, der anbefaler, at man blandt andet fokuserer på semantik, kvaliteten af data og data-troværdigheden.

"Og når du gør det, kan det forhåbentlig levere værdi."

Governance af data bliver i det hele taget mere kompliceret, når data ikke er centraliseret.

"I stedet for at forsøge at kontrollere det hele hele tiden, skal man skifte til en tillids-baseret model"

"Forsøg ikke at bekæmpe dataenes distribuerede natur. Centralisering af data vil i stigende grad blive svært, hvis ikke umuligt," lød det fra Roxane Edjlali.

"Du skal konstant udvikle data management-kompetencerne for at kunne møde de nye behov og SLA'erne. Og gør metadata management til en kernedisciplin og omfavn de data-relaterede roller i organisationen," lød nogle af Gartners råd blandt andet.

Læs også:

Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige

Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Din virksomhed er afhængig af data - her har du fem tips til at højne kvaliteten (og få chefen til at fatte det)

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

    Midtjylland

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Erfaren test manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S