Her er fem af de mest forhadte og kontroversielle spil gennem tiden

Visse spil får bragt sindene i kog - om det er med vilje eller ej. Her er fem spil, der formåede at skabe røre på hver sin måde.

Artikel top billede

Carmageddon (1997)

En klassiker, når det kommer til alternative bilspil. Carmageddon var ikke blot et spil, der gik op i gaderæs og hurtige biler. Det var nemlig også ultra-voldeligt og - for nogle - et smagløst spil.

Foruden det traditionelle koncept med bilræs på gaderne, så var det nemlig også muligt at køre fodgængere over. Dette gjorde, at spillet i mange lande ikke fik lov til at ramme hylderne, og udviklerne måtte erstatte de menneskelige fodgængere med andre modeller.

Løsningen var robotter der "blødte" olie, eller zombier der indeholdte grønt "splat". En fin mellemløsning, men Carmageddon nåede stadig at ryste mange nyhedsmedier - og lande - med sin anderledes tilgang.

Bandlyst i: Storbritannien (nu ophævet)

Postal 2 (2003)

Et eksempel på et spil, der bare ikke giver en fløjtende fis for politisk korrekthed. Selve plottet har aldrig været noget særligt, men måden hvorpå missionerne klares på, kan være overraskende kontroversielle.

Om du blot vil gå fra A til B og udføre missionen, eller lade vandet på de mange mennesker på vej dertil, for derefter at skyde dem med en shotgun med kat som lyddæmper, er op til dig.

Postal 2 giver dig nemlig muligheden for at klare missionerne helt roligt (og kedeligt), eller med vold og henkastet moral. Al-Qaeda, republikanere, demokrater, demonstranter, Gary Coleman og mange andre var repræsenteret i spillet, og man dækkede et bredt spektrum af kontroversielle emner. Ikke noget at sige til, at spillet ikke var så varmt modtaget. 

Bandlyst i: New Zealand, Sverige og Australien

Manhunt (2003) og Manhunt 2 (2007)

Rockstar udgav i 00'erne nogle af de voldeligste spil nogensinde. GTA serien er velkendt og en af verdens førende spilserier målt i omsætning - deres varemærke, så at sige - mens Manhunt stadig er "afvigeren": Et spil der så to udgivelser fordelt på fire år, med et niveau af vold og psykisk horror man ikke tidligere havde set.

Manhunt var et pragteksempel på, hvordan man virkelig fik folk op af stolene, gennem menneskejagt og stressende situationer. At man i 2'eren endda kunne bruge Wii controlleren til at styre morderiske sekvenser, på nærmest naturlig vis, gjorde det endnu mere kontroversielt.

Man indså hurtigt, at det ikke blot er indholdet der skulle chokere mere, men også hvorpå måden den "shock value" skulle implementeres. Manhunt 2 er ét af blot tre spil, der har fået en "Adults Only" rating, hvor de to andre er The Punisher (2005) og Hatred (2015).

Hatred (2015)

Et spil der satte sindene i kog, og medierne i klar ved tasterne, da spillets første trailer udkom. Spillets hovedperson forklarer hvordan menneskeheden er trættende, og at den skal udryddes. Herefter bliver der vist klip af hovedpersonen, der åbner ild mod uskyldige med diverse våben.

Netop det, at åbne ild mod uskyldige, er spillets gennemgående tema, og på trods af heftig kritik og dårlige anmeldelser, så købte folk spillet. Det viste sig dog hurtigt, at Hatred ikke havde meget andet at byde på, og det er derfor gået lidt i glemmebogen igen. Med det sagt, så var det - om ikke andet - forfriskende med så bramfri et spil, der bare gik ud og sagde; vi vil bare chokere. 

Bandlyst i: Steam (nu ophævet)

Pokémon GO! (2016)

Nej, det er ikke en joke, at Pokémon GO er sat på listen. Det yderst populære (og vældigt omdiskuterede) Pokémon spil bragte nye idéer på banen såvel som spandevis af kritik.

Den populære app er beskyldt for at spore din position, opfordre til indbrud & ulovlig indtrængen, såvel som at være brugt til deciderede røverier. Pokémon GO er en fremragende måde at få lidt motion på, og samtidig dyrke lidt nostalgisk følelse.

Måske er det ikke så meget spillet i sig selv - eller temaet - men derimod teknologien som spillet bygger på, der deler vandene. Hvem ved? Der er dog nogle specielle historier der er udsprunget af app'ens brug. Se bare på CNN.

Bandlyst i: Iran

Læs også: App Store sætter ny rekord: Pokemon Go en særdeles lukrativ forretning for Apple

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter i Holstebro

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

    Nordjylland

    HusCompagniet A/S

    IT-driftskonsulent

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S