Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne

Microsoft Ignite, Atlanta: Udrulningen af Windows 10 til private forbrugere er gået over stok og sten. Nu kommer turen til erhvervslivet, som Microsoft med en række tiltag forsøger at gøre interesseret i styresystemet. Og der er ingen vej uden om.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft Ignite, Atlanta, USA: Udrulningen af Windows 10 har været en enorm succes blandt privatforbrugerne, siden Microsoft sendte det nye styresystem på gaden for halvandet år siden.

Mere end 400 millioner devices - primært hos private forbrugere - verden over har taget det nye styresystem til sig.

Nu er tiden kommet til virksomhederne, som Microsoft for alvor er begyndt at have i kikkerten til den næste store udrulningsbølge.

"Den næste store opgave er at deploye Windows 10 til virksomhederne," siger Yusuf Mehdi, der er VP for Windows and Devices-divisionen i Microsoft.

Microsoft peger på, at Windows 10 ikke længere er ny og uprøvet. Systemet er blevet opdateret tre gange (med såkaldte 'releases') og er særdeles velafprøvet.

Denne næste bølge spiller en vigtig rolle for Microsoft, der tjener en væsentlig del af sine penge på via selskabets partnere at levere løsninger til enterprise-området.

Skruer op for de vigtige ting

Noget er ved at ske: En række store virksomheder er i fuld sving med at tage til Windows 10 til sig, og flere vil komme til.

Mange af dem skifter fra Windows 7, som i mange år har fungeret relativt stabilt. 

Microsoft er i fuld gang med at gøre Windows 10 lækker for virksomheder - ikke mindst med den seneste Anniversary Update, som du kan læse mere om her: Kæmpeopdatering af Windows 10: Disse nye features og ændringer på vej

Derfor gør Microsoft på den store Ignite-konference, der i disse dage løber af stablen i Atlanta, USA, sig umage med at gøre Windows 10 til en lækkerbisken for virksomhederne.

Centralt i hele udviklingsarbejdet står for Microsoft for tiden tre temaer, nemlig sikkerhed, intelligens og cloud.

Sikkerhed spiller en væsentlig rolle, for Microsoft ved, at netop it-sikkerheden står meget højt på dagsordenen i de fleste virksomheder lige nu, og selskabet har netop løftet sløret for en mere sammenhængende og intelligent sikkerheds-approach.

Den kan du læse mere om her: Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning

"Vi må bare sige, at alene sikkerheds-niveauet giver Windows 10 en berettigelse i virksomhederne," siger Peter Odgaard-Jensen, administrerende direktør i konsulenthuset Coretech Global, der er specialiseret i Microsoft Azure og Microsoft System Center.

Computerworld møder ham og Coretechs chief technical architect, Kent Agerlund, på Microsoft store Ignite-konference, der i denne uge løber af stablen i Atlanta, USA.

Sikkerhed er et gennemgående tema. For de to øvrige søjler - cloud og intelligens - gælder det, at Windows 10 indeholder en række forskellige features, som understøtter det intelligente samspil i cloud'en.

En af bekymringerne blandt CIO'er har været håndteringen af de mange, løbende opdateringer, som Microsoft sender på gaden til Windows 10 i modsætning til tidligere, hvor it-cheferne i ro og mag kunne forberede sig på få, men store, servicepacks.

Opdateringer og vedligehold kan imidlertid sagtens automatiseres et meget langt stykke hen ad vejen, fortæller Peter Odgaard-Jensen.

"Man vil hurtigt kunne mærke, at man bruger færre ressourcer til at vedligeholde klienterne, fordi det bliver nemmere og mere automatiseret. Det er noget, som man kan mærke i organisationerne," siger han.

Kræver en indsats

Når det gælder opdateringerne peger de på, at man som it-chef er nødt til at sætte sig ind i den nye måde, som Windows 10 opdateres på for at det giver mening.

Windows 10 bliver nemlig - i hvert fald på papiret - opdateret et par gange om året med det, der svarer til Service Packs i modsætning til tidligere, hvor it-chefen skulle håndtere større opgraderinger med et par års mellemrum.

"Det bryder jo med den måde, som man typisk hidtil har arbejdet på, og det er klart, at det har indflydelse på processerne, og at man derfor er nødt til at tænke anderledes for at effektivisere arbejdsgangene," siger Kent Agerlund.

Det kræver bedre planlægning.

Til gengæld slipper it-chefen for de store og ofte meget dyre udrulnings-projekter, ligesom det er muligt at lege med previews og lignende i takt med, at Microsoft udvikler dem for på denne måde at få indblik i, hvad der er på vej og komme med feedback.

"Der kommer jo større filer, der potentielt kræver et service-vindue, og det er noget, som man skal finde ud af, hvordan man løser," siger Kent Agerlund.

Samtidig forsøger Microsoft at indrette sig efter it-chefernes virkelighed og give dem større kontrol - eksempelvis ved at give mulighed for at opdele opdateringerne i grupper, så ikke alle skal opdateres samtidig.

Tablet-ready

Når det gælder business-brugernes hverdag, er Windows 10 blevet gjort helt flydende og trimmet til tablet-brug.

Det er et naturligt valg i en tid, hvor 2-in-1 computerne har kronede dage. Og det er noget, som for flere baner vejen ind i virksomheder, der folk i marken, som arbejder ude med en tablet-computer i hånden.

Microsoft ser da også, at det ofte er her, at virksomheder indleder deres overgang til Windows 10 - simpelthen fordi det er her, at den business case for at skifte til Windows 10 ligger.

Microsoft har på Ignite-konferencen præsenteret flere nye funktioner til Windows 10, som specifikt sigter mod at gøre tablet-arbejdet mere glidende.

Det gælder eksempelvis en funktion, hvor Windows 10 vækkes på en slumrende tablet alene ved at klikke på pennen samt indførelsen at 'sticky notes' - altså digitale gule post it-sedler - som brugeren kan aktivere bare ved at skrive på skærmen.

I løbet af nogle måneder lancerer selskabet ligeledes en funktion, hvor man kan redigere direkte i dokumenter med tablet-pennen via håndskrift på skærmen, som systemet så selv ændrer til maskinskrift i dokumentet.

Ligeledes vil man kunne slette afsnit alene ved at overstrege dem. Samt flere andre ting.

Windows-topchef Yusuf Mehdi betegner det som 'næste step på vej mod produktivitet.'

Og selv om det kan virke enkelt, så er funktionen reelt en udmøntning af ret avanceret brug af to af de tre vigtige punkter på Microsofts dagsorden, nemlig intelligens og cloud.

Ingen vej uden om Windows 10 og cloud

Er der så nogen vej uden om Windows 10 og cloud for businessbrugerne, spørger vi Coretech-folkene.

Svaret er selvfølgelig nej. For ingen kan på sigt holde fast i det gamle i en verden, der udvikler sig så hurtigt, som it-verdenen gør.

"Det vil i hvert fald kræve meget ekstrarbejde - om ikke andet, så alene fordi hardware-leverandørerne jo på et tidspunkt stopper med at understøtte Windows 7. Så skal du til at slås med drivere til forskellige enheder. Så reelt set er svaret nej," siger Kent Agerlund

Men billedet er nuanceret.

For for mindre virksomheder er der ingen grund til at smide alle de gamle pc'er på gulvet, før de alligevel skal udskiftes. Når det sker, bør de til gengæld overveje at gå i skyen og begynde at eksperimentere.

"Man skal gøre sig klart, hvad man vil opnå ved at skifte. Har man 50 medarbejdere har man måske ikke brug for et skræddersyet image, men man bør i hvert fald tænke nyt, når man alligevel skal til at skifte. Det er en 10 sekunders-ting at joine Azure-skyen," siger Kent Agerlund.

For store virksomheder er historien måske en anden. Her kan fordelen være store. Men processen også mere omfattende - blandt andet fordi det krævet et fokus og en indsats, hvis man skal have fuldt udnytte af de muligheder for effektivisering, cloud, intelligens og så videre, der ligger i overgangen til Windows 10.

"Det er jo en business-transformation, men i forhold til cloud'en ser vi en holdningsændring for tiden. Tidligere var der diskussioner om, hvordan man kunne undgå cloud'en. I dag giver det mere mening, og der er påvirkninger fra både Microsoft, konsulenter og indefra i organistionerne," siger Peter Odgaard-Jensen.

Han peger på, at vi lever i en hybrid verden, hvor virksomhederne typisk kigger på cloud - men ikke slukker for deres onprem-systemer.

"En forretning kan jo ikke gå all-in fra dag 1, så derfor er den hybride tilgang den bedste. Men vi er nødt til at tænke i denne retning (mod cloud, red) hver gang, vi skal have noget nyt," siger han.

Den holdning deles af Julia White, øverste chef for Microsofts Cloud Platform, som Computerworld møder.

"Der er mange fordele i en hybrid løsning, hvor man flytter ud gradvist. Begynd med de områder, hvor du er bedst tilpas. Og sørg for at tage cloud'en med i overvejelserne, hver gang en kontrakt eller licens udløber. For hvert skridt lærer du lidt. Vær opmærksom på, om du får værdi," siger hun til Computerworld.

Læs mere fra Microsofts Ignite-konference:

Microsofts nye virkelighed: Når den store digitale transformation rammer dig med høj fart

Microsoft kobler millioner af indsamlede data fra Office 365 og Windows sammen til ny type sikkerhedsløsning

Microsoft: Med denne splinternye teknologi bliver Edge den mest sikre browser i verden

Vild AI-supercomputer-løsning fra Microsoft bygger på denne lille FPGA-klods: Trækker på Microsoft-servere over hele verden

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Se alle vores events inden for it

SOS International

Platform Engineer

Københavnsområdet

Digitaliseringsstyrelsen

Systemforvalter til borger.dk

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS