Google svarer igen på heftige anklager fra EU: Derfor er der slet ikke noget at komme efter

Google mener, at EU tager fuldstændig fejl med de mange anklager, der udgør fundamentet i et stort sagskompleks mod Google.

Artikel top billede

Foto: Charlie Bibby. (Foto: Charlie Bibby/ Newscast)

Google har nu reageret formelt på EU's anklager og sag mod selskabet, der blandt andet går på ulovlig promovering af selskabets egne services i Google-søgningerne og for at give rivaler en dårligere rangering i søgemaskinen.

Googles chef-rådgiver, Kent Walker, skriver i et blogindlæg, at selskabet har taget EU's bekymringer meget seriøst, og at der nu er sendt et svar tilbage til EU:

"Svaret, som vi i dag har sendt, viser, hvorfor vi mener, at disse anklager ikke er korrekte, og hvorfor vi mener, at Google øger valgmulighederne for europæiske forbrugere og tilbyder værdifulde muligheder for virksomheder i alle størrelser," skriver Kent Walker.

Han forklarer, at det såkaldte Statement of Objections (SO) fra EU indeholder forskellige anklager om måden, Google håndterer betalte annoncer og søgeresultater på.

"Men det bakker ikke den anklage op med noget, tager ikke de signifikante fordele for forbrugere og annoncører i betragtning og kommer ikke med en klar juridisk teori, der kan koble anklagerne med de foreslåede løsninger."

"Vores svar giver beviser og data, der viser, hvorfor SO-bekymringerne er ubegrundede," lyder det videre fra Kent Walker, der herefter forklarer, hvordan Googles søge- og annonce-maskine (ifølge Google) fungerer.

EU's mange sager mod it-giganter

I april meddelte EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at der ville blive indledt et sag mod Google på grund af fremgangsmåderne med Android og Googles egne mobil-apps.

"Kommissionen har underrettet Google om, at den foreløbig er af den opfattelse, at selskabet, i strid med EU's konkurrenceregler, har misbrugt sin dominerende stilling ved at indføre restriktioner for producenter af Android-enheder og mobilnetoperatører," lød beskeden blandt. Læs mere om det her.

Google har dog helt tilbage fra 2010 været i søgelyset for misbruge sin dominerende position på markedet for søgninger på interrnettet til at fremme egne produkter og services.

Få hele overblikket over anklagerne mod Google her:

Læs også: Sådan hænger EU's kæmpesag mod Google sammen

Det er langt fra første gang, at EU forsøger at gå efter en af de helt store it-giganter.

Får år tilbage kørte EU flere sager mod Microsoft, der også endte med at måtte betale milliard-bøder for selskabets måde at drive forretning på med blandt andet Windows og Internet Explorer.

Tidligere i år fik Apple et gigantisk skattesmæk for en ulovlig skatteaftale med Irland, så selskabet står til at skulle betale 97 milliarder kroner tilbage i skat.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Google har tænkt sig at føje EU lige med det samme, for Googles Kent Walker slutter sit indlæg af med at gentage, at EU-anklagerne hviler på et forkert grundlag:

"Vi ser frem til at diskutere vores svar og beviser med Kommissionen med interessen for at fremme brugernes valgmuligheder og den åbne konkurrence," lyder det fra Google.

Læs også:

Overblik: Sådan hænger EU's kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmål står åbne

EU åbner stor Android-sag mod Google

EU gør klar til sidste fase: Ny kæmpebøde til Google på trapperne

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,