Inkassobureau i shitstorm på Trustpilot efter stævning af enkeltmandsfirma: "Andre ville gøre det samme som os"

Inkassobureauet HornskovVindberg har kun skuldertræk til overs for et hav af negative anmeldelser på Trustpilot. De bliver jo fjernet igen, og andre selskaber vil gøre som os, lyder det fra inkasso-bossen.

Artikel top billede

Et lille uddrag af de negative anmeldelser, der var at finde på HornskovVindbergs Trustpilot-profil.

Inkassoselskabet HornskovVindberg er dalet ned fra tinderne på forbrugersitet Trustpilot, hvor selskabet i denne uge er gået fra at være bedst i sin kategori til at ligge under middel med en score på 3,5 ud af 10.

Men det bekymrer egentlig ikke selskabets leder Christian Hornskov synderligt.

Han peger på, at det er privatpersoner, som er kommet med alle de dårlige anmeldelser i den senere tid, og de vil inden længe blive fjernet igen.

"Trustpilot har nogle regler, der siger, at du ikke kan anmelde virksomheder, som du ikke handlet med. Man kan godt, men man må ikke," forklarer Christian Hornskov til Computerworld.

"Alle anmelderne har jo ikke handlet med os, så Trustpilot går jo ind og fjerner dem igen. De (Trustpilot, red.) bad os lade være med at rapportere dem, så ville de kigge på anmeldelserne samlet", fortsætter han.

Og mens de mange negative anmeldelser ligger til frit skue, har kommentarsporet ikke gjort det store indtryk på inkasso-bossen.

"Det betyder ikke rigtigt noget for os, da det jo er privatpersoner, som kommenterer vores selskab som følge af en sag mellem to virksomheder. Vi har jo en indstilling til at handle, når vi bliver truet, og den bliver ikke ændret som følge af denne sag," bedyrer Christian Hornskov.

Læs også: Trustpilot koger: Inkassobureau ramt af vild shitstorm efter stævning af enkeltmandsfirma

Kun forstående feedback

Han fortæller, at der i ugens løb oven på flere artikler i blandt andet Computerworld, Ekstra Bladet og BT er kommet en del henvendelser til inkassobureauet, selvom han ikke selv personligt har hørt om dem alle.

"Vi har ikke modtaget andet end forstående feedback fra de virksomheder, som vi handler med. Og de kunne dælme godt forstå, at vi ikke vil finde os i de trusler," siger han med henvisning til, at enkeltmandsvirksomheden Din Hvidevare Reparatør ville skrive negativt om inkassobureauet som følge af en tvist om et gebyr.

"Der er også en del virksomheder, som har indikeret, at de vil gøre noget tilsvarende. For de kan godt forstå argumentet for at gøre det," fortsætter han og henviser her til HornskovVindbergs handelsbetingelser, hvori der står, at man som kunde ikke må omtale selskabet negativt i offentligheden.

Ellers koster det den pågældende negative anmelder 5.000 kroner hver dag, at den dårlige omtale ligger fremme til frit skue i offentligheden.

Forklaringen på disse handelsbetingelser kan du læse her: Forlanger 11.419 kroner efter dårlig Trustpilot-anmeldelse: Vi beskytter os mod afpresning

Grundet tavshedspligt ønsker han ikke at fortælle hvilke selskaber, som ønsker at kopiere HornskovVindbergs handelsbetingelser.[b]
[/b]"Jeg sidder jo ikke selv og tager telefonen og hører på alle kunderne," forklarer Christian Hornskov.

De mødes i retten

Christian Hornskov tilføjer, at de mange negative anmeldere på Trustpilot næppe kan se frem til opkrævninger på 5.000 kroner.

Det skyldes, at de ikke er kunder hos HornskovVindberg, som ikke handler med privatpersoner.

I skrivende stund er de negative anmeldelser stadig til frit skue hos HornskovVindberg, og Computerworld har spurgt Trustpilot om, hvad der nu kommer til at ske.

Desværre har det ikke været muligt at få en kommentar fra Trustpilot inden redaktionens deadline.

Derimod er Christian Hornskov ikke i tvivl om, når Computerworld spørger ham om, hvorvidt sagen skal føres til ende i Retten i Glostrup.

"Ja, det skal den," lyder svaret.

Læs også: Trustpilot koger: Inkassobureau ramt af vild shitstorm efter stævning af enkeltmandsfirma

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Statens IT

Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S