Her er de 25 mest populære adgangskoder: Dem må du aldrig vælge

10 millioner adgangskoder er blevet analyseret. Her kan du se listen med de 25 mest almindelige adgangskoder - som du aldrig bør anvende til dine online-tjenester.

Artikel top billede

(Foto: PC World)

Hvert år angribes populære tjenester på nettet, og brugerdata havner i de forkerte hænder.

Data fra denne type angreb kan dog også bruges til et mere positivt formål end it-kriminalitet - nemlig til at sætte fokus på, hvor stærke eller svage brugernes adgangskoder er.

En ny analyse af 10 millioner adgangskoder viser, at kreativiteten ikke er specielt stor, når vi skal finde på en adgangskode til en onlinetjeneste.

"Vi kan ikke lade være med at ryste på hovedet, når vi ser på listen med de mest almindelige adgangskoder i 2016. Næsten 17 procent af brugerne beskytter deres konto med '123456'," skriver sikkerhedsfirmaet Keeper Security, der står bag undersøgelsen, i et blogindlæg.

"Det, der virkelig overrasker os, er dog, at så mange webside-ejere ikke tvinger best practice for adgangskoder igennem."

Læs også: Alvorlig sårbarhed fundet i trådløse tastaturer: Hackere kan aflure dine adgangskoder

Sikkerhedsfirmaet har analyseret 10 millioner adgangskoder fra databrud i 2016, så listen herunder er et godt indblik i, hvordan adgangskode-billedet ser ud i dag.

Keeper Security bemærker blandt andet, at det er tankevækkende så lidt, der er sket med adgangskoderne over de senere år, selvom der har været meget fokus på behovet for at vælge stærke adgangskoder.

Behov for strengere krav til adgangskoder

Her kan man som websideejer gøre meget for at hjælpe brugerne - blandt andet ved at stille krav til længden og variationen i adgangskoderne.

Flerfaktor-sikkerhed vinder også indpas flere steder i disse år, hvilket er med til at give sikkerheden et gevaldigt boost.

Læs også: Brugernavn og adgangskode er ikke længere nok: Nu hitter flerfaktor-login

Keeper Security kan også fortælle, at fire af de 10 mest almindelige adgangskoder kun er på seks tegn eller kortere.

Det er alvorligt, da man med brute-force cracking software og hardware vil kunne gætte en sådan adgangskode på ganske kort tid.

Der er også en del brugere, der forsøger sig med adgangskoder som eksempelvis '1q2w3e4r' og '123qwe' i troen på, at en sådan adgangskode er mere sikker. 

Heller ikke den type adgangskoder er dog nogen specielt god idé, da det for de it-kriminelle er ret let at gennemskue, hvad der ligger bag den ‘variation'. De kan dermed relativt let gætte adgangskoden.

Her er de 25 mest populære adgangskoder

Keeper Security oplyser, at de 25 mest populære adgangskoder udgør over 50 procent af de 10 millioner adgangskoder, der er blevet analysere.

Derfor bør du ændre din adgangskode, hvis den er blandt disse 25:

1) 123456
2) 123456789
3) qwerty
4) 12345678
5) 111111
6) 1234567890
7) 1234567
8) password
9) 123123
10) 987654321
11) qwertyuiop
12) mynoob
13) 123321
14) 666666
15) 18atcskd2w
16) 7777777
17) 1q2w3e4r
18) 654321
19) 555555
20) 3rjs1la7qe
21) google
22) 1q2w3e4r5t
23) 123qwe
24) zxcvbnm
25) 1q2w3e

Læs også:

Dropbox sender klart krav til brugerne: Derfor skal gamle adgangskoder ændres nu

Se top 10-listen: Disse 10 malware-familier er på krigsstien netop nu

Alvorlig sårbarhed fundet i trådløse tastaturer: Hackere kan aflure dine adgangskoder

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job