Kommunale it-chefer: "Vi oplever ofte, at folk forlader os og på vej ud af døren fortæller, at de har fået tilbudt 5.000 eller 7.000 kroner mere i en privat virksomhed"

I de danske kommuner oplever de ofte ubesatte stillinger, og folk der siger op, fordi de får tilbudt en løn i det private, som kommunerne ikke kan matche.

Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Det er ikke kun i staten, at de lave offentlige lønninger skaber rekrutteringsproblemer.

Det er også et problem, de oplever i de danske kommuner.

Det bekræfter Henrik Brix, der er it-chef i Favrskov Kommune og formand for Foreningen af Kommunale it-chefer.

"Det er et stigende problem, at vores lønninger begrænser os i at tiltrække folk med de helt rigtige kompetencer. Det gælder blandt andet for it-arkitekter, som kommuner har meget svært ved at hyre i dag," siger Henrik Brix til Computerworld.

Læs også: It-folk gider ikke have job i staten: "Det rækker altså ikke at tilbyde en it-professionel med 15-20 års erfaring 27.000 kroner om måneden"

Han forklarer, at det betyder, at kommunerne med jævne mellemrum må sige farvel til kvalificerede medarbejdere, der har fået tilbudt en bedre løn i det private

"Vi oplever også ofte, at folk forlader os og på vej ud af døren fortæller, at de har fået tilbudt 5.000 eller 7.000 kroner mere i en privat virksomhed, og det kan vi simpelthen ikke matche," siger han.

Henrik Brix vurderer, at det er et stigende problem, men endnu ikke "et voldsomt problem."

Ubesatte stillinger giver dyre konsulentregninger

Konsekvensen er dog ifølge ham, at de danske kommuner i stigende grad oplever at have ubesatte it-stillinger, der må udfyldes af konsulenter, som typisk koster på den forkerte side af 1.000 kroner i timen.

Morten Rønne der er forbundssekretær i de it-professionelles Prosa fortalte for nylig til Computerworld, at basis-lønnen uden tillæg ligger på 27.000 kroner for en erfaren it-konsulent uden en længere videregående uddannelse.

Kvalifikationstillæg betyder dog, at det ikke er usædvanligt at lønnen ender på både 35.000 eller 45.000 kroner, men Prosa oplever dog ifølge Morten Rønne, at presset på de offentlige budgetter betyder, at der ofte kun bliver givet tillæg i begrænset omfang, og i nogle tilfælde bliver der slet ikke givet tillæg.

Ifølge Henrik Brix er løsningen dog ikke, at det bliver frit slag for it-lønningerne.

"Jeg tror, at en del af problemerne kan løses gennem bedre samarbejde mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være ved at kommunerne kan udlåne arbejdskraft mellem hinanden, men man kan også forestille sig, at it-folk bliver ansat direkte i nogle af de digitaliseringsfællesskaber, som kommunerne har sammen," siger han.

Læs også:
Pentia tilbyder flippermaskiner og bland-selv-slik til de ansatte: "Men det er de bløde ting, der for alvor betyder noget" 

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S