Kommunale it-chefer: "Vi oplever ofte, at folk forlader os og på vej ud af døren fortæller, at de har fået tilbudt 5.000 eller 7.000 kroner mere i en privat virksomhed"

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Det er ikke kun i staten, at de lave offentlige lønninger skaber rekrutteringsproblemer.

Det er også et problem, de oplever i de danske kommuner.

Det bekræfter Henrik Brix, der er it-chef i Favrskov Kommune og formand for Foreningen af Kommunale it-chefer.

"Det er et stigende problem, at vores lønninger begrænser os i at tiltrække folk med de helt rigtige kompetencer. Det gælder blandt andet for it-arkitekter, som kommuner har meget svært ved at hyre i dag," siger Henrik Brix til Computerworld.

Læs også: It-folk gider ikke have job i staten: "Det rækker altså ikke at tilbyde en it-professionel med 15-20 års erfaring 27.000 kroner om måneden"

Han forklarer, at det betyder, at kommunerne med jævne mellemrum må sige farvel til kvalificerede medarbejdere, der har fået tilbudt en bedre løn i det private

"Vi oplever også ofte, at folk forlader os og på vej ud af døren fortæller, at de har fået tilbudt 5.000 eller 7.000 kroner mere i en privat virksomhed, og det kan vi simpelthen ikke matche," siger han.

Henrik Brix vurderer, at det er et stigende problem, men endnu ikke "et voldsomt problem."

Ubesatte stillinger giver dyre konsulentregninger

Konsekvensen er dog ifølge ham, at de danske kommuner i stigende grad oplever at have ubesatte it-stillinger, der må udfyldes af konsulenter, som typisk koster på den forkerte side af 1.000 kroner i timen.

Morten Rønne der er forbundssekretær i de it-professionelles Prosa fortalte for nylig til Computerworld, at basis-lønnen uden tillæg ligger på 27.000 kroner for en erfaren it-konsulent uden en længere videregående uddannelse.

Kvalifikationstillæg betyder dog, at det ikke er usædvanligt at lønnen ender på både 35.000 eller 45.000 kroner, men Prosa oplever dog ifølge Morten Rønne, at presset på de offentlige budgetter betyder, at der ofte kun bliver givet tillæg i begrænset omfang, og i nogle tilfælde bliver der slet ikke givet tillæg.

Ifølge Henrik Brix er løsningen dog ikke, at det bliver frit slag for it-lønningerne.

"Jeg tror, at en del af problemerne kan løses gennem bedre samarbejde mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være ved at kommunerne kan udlåne arbejdskraft mellem hinanden, men man kan også forestille sig, at it-folk bliver ansat direkte i nogle af de digitaliseringsfællesskaber, som kommunerne har sammen," siger han.

Læs også:
Pentia tilbyder flippermaskiner og bland-selv-slik til de ansatte: "Men det er de bløde ting, der for alvor betyder noget"