Som så mange andre unge mennesker har jeg altid rodet med maskiner, og mine første computere var en Lambda, senere en Memotech og så Amiga 500, 2000 og 4000, inden jeg skiftede til en 386'er.
Da EDB begyndte at blive mainstream i erhvervslivet i 1990'erne, tænkte jeg derfor, at jeg kunne tjene en ekstra skilling på at blive konsulent, så det gjorde jeg så ved siden af mit arbejde som farvehandler.
Jeg startede med at hjælpe til i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, der trods sine 3.500 brugere kun havde tre små IBM-servere, der var forbundet til netværket med coax-kabler.
Efter jeg havde hjulpet kommunen nogle gange i 1998, spurgte de, om jeg ikke ville fastansættes.
Jeg glemmer aldrig, at min daværende chef sagde, at han hellere ville have nogen med personlig interesse for computere end folk med en lang EDB-uddannelse.
Udviklingen gik simpelthen så stærk dengang. På tre år var de tre IBM-servere udskiftet med et 50 kvadratmeter stort serverrum, og vi gik fra at være fire EDB-folk til at være langt over 20. Den slags rivende udvikling kommer vi nok ikke til at se igen i it-branchen i dag.
Martin Lauritsen, it-chef hos Copenhagen Metro Team.
