Facebook satser stort på nye virtuelle løsninger: Skal bruges til at udfordre Google og Apple i stor stil

Facebook satser stort på ny augmented reality som skal blive selskabets vej ind som dominerende faktor på smartphone-scenen. Her kan du se nogle af de ting, som Facebook har præsenteret på selskabets store udviklerkonference, F8.

Artikel top billede

Hvis der er et overordnet budskab, der dominerer Facebooks store udviklerkonference, F8, så er det, at der for alvor bliver sat skub i den masterplan, som Mark Zuckerberg præsenterede sidste år.

Du kan se masterplanen her:

Masterplanen indeholder ambitiøse målsætninger inden for augmented reality, kunstig intelligens og virtuelle løsninger og strækker sig hele 10 år ud i fremtiden.

På F8-konferencen, der løber af stablen i disse dage, har Facebook allerede løftet sløret for en række nye augmented reality-baserede løsninger.

Facebook har i de senere år investeret flere milliarder kroner i udviklingen af augmented reality-løsninger, og Mark Zuckerberg pegede under åbningen af konferencen på, at Facebook vil gøre kameraet til "den primære augmented reality platform'

Facebook har længe tumlet med smartphone-planer, men missede i første omgang muligheden for at markere sig som leverandør af et regulært styresystem til smartphones.

Det kan du læse mere om her: Rygterne syder: Kommer der en Facebook-mobil i morgen?

De nye løsninger er således Facebook bud på en ny vej ind på smartphone-markedet, hvor selskabet håber at kunne blive en dominerende magtfaktor, der kan udfordre både Apple, Google og i mindre målestok Microsoft, der er de tunge aktører på dette område.

Det kommer blot ikke til at handle om styresystemer, men om kameraet, som Mark Zuckerberg og Facebook altså regner med bliver den primære indgangsvejs til smartphone-verdenen i de kommende år.

Som Facebook altså med de nye lanceringer håber at kunne komme til at dominere.

Centralt i planerne finder vi den såkaldte Camera Effects-platform, som Mark Zuckerbeg præsenterede fra scenen under sin keynote.

Udviklere kan anvende platformen til at indlemme Facebook direkte i deres egne augmented reality-apps via enhedens kamera og Facebook-appen.

Facebook har store forventninger til løsningen, som henvender sig til en meget stor skare udviklere i alverdens selskaber, som kan anvende platformen til at indbygge de virtuelle funktioner i deres løsninger.

Fra scenen præsentede Zuckerberg forskellige scenarier - blandt andet oplysninger om en vinflaske, damp fra en kaffekop og lignende småting.

Ligeledes er Nike klar med en funktion, hvor brugeren i app'en kan få placeret et Nike-svedbånd på hovedet.

Det sker med tæt integration med Nike+ Run Club.

I augmented reality-verdenen er Facebook også på vej med den såkaldte Spaces-løsning. Her vil det blive muligt at møde sine venner i en augmented reality-verden via Oculus Rift, hvor man selv og ens venner vil fremstå som avatarer, der kan dele dokumenter og lignende med hinanden.

Har man ikke lige en Oculus Rift, kan man anvende videofunktionen i Messenger og kigge ind i den virtuelle verden via sin telefon.

Mark Zuckerberg og Facebook understregede, at der er lang vej endnu på vejen mod virtuelle verdener og fuldt funktionelle augmented reality-løsninger. 

Men de nye lanceringer giver om ikke andet et tydeligt tegn på den kurs, som Facebook vil tage i de kommende år.

Du kan se hele Mark Zuckerbergs keynote her: 

Læs også:

Facebook spår fremtiden: Sådan skal du slippe for unødvendige notifikationer

Facebook har sat kursen: Vil være et rigtigt softwarefirma

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S