Kæmpe app-projekt hos DSB til 186 millioner kroner forsinket i foreløbigt fem måneder

Stort app-udbud skulle havet været på plads i november sidste år. Frustrerende lyder det fra virksomhederne, men DSB tager sig ekstra tid for at træffe god beslutning.

Artikel top billede

Foto: Rene Strandbygaard

I øjeblikket er det ikke kun passagererne på de danske togstationer, der må væbne sig med tålmodighed. Det må en række virksomheder, der har budt på en udviklingsopgave for DSB, også. 

I løbet af efteråret skulle virksomhederne, der var interesserede i at udvikle en ny app til DSB, indgive deres tilbud.

Udbudsmaterialet viser, at kontrakten skulle have fundet sin rette ejermand tilbage i november 2016, men fem måneder senere er der endnu ikke kommet nogen afgørelse på, hvem der skal får til opgave at hjælpe DSB med at udvikle den splinternye app. 

I løbet af efteråret er fristen blevet rykket flere gange, og det har skabt frustration hos flere virksomheder, som Computerworld har været i kontakt med.

"Det har været et langt og ressourcekrævende forløb med mange afklarende runder med spørgsmål. Det kan være frusterende, at en udbudsproces trækker i langdrag, men som leverandør kan man ikke gøre så meget ved det," siger Jørn Larsen, der er direktør for Trifork, der deltager i udbudsrunden. 

Virksomheden har allerede hjulpet DSB med at udvikle den nuværende app og har budt på opgaven i håb om at fortsætte samarbejdet med DSB.

Brug for ekstra tid

Selvom virksomhederne sidder utålmodigt og venter på at få at vide, hvem der skal lande den trecifrede millionordre, så virker det ikke til at stresse DSB.

"DSB er midt i de afsluttende forhandlinger omkring den kommende app, og vi kan derfor ikke kommentere på status lige nu. Vi har skønnet, at det ville være bedst med ekstra tid, således at vi kan indgå de bedst tænkelige aftaler med leverandørerne, og det er en af grundene til, at processen har trukket lidt ud," lyder det fra underdirektør i DSB Produkt, Aske Wieth-Knudsen, i et skriftligt svar til Computerworld. 

DSB vil ikke stille op til yderligere interview og svare på spørgsmål, før der er blevet fundet en vinder af det store udbud.

Vil ikke svare
På Computerworld ville vi gerne have haft svar på en række spørgsmål om, hvorfor udbudsprocessen er blevet forsinket. 

Vi har spurgt DSB om følgende:

- Ifølge udbudsmaterialet burde udbuddet have været afsluttet i november 2016. Vi er i slutningen af april nu. Hvordan bidrager de fem måneders ekstra tid konkret til en bedre beslutning for DSB?

- I følge det tilsendte svar er den ekstra tid én af grundene. Hvilke andre grunde er der?

- I følge udbudsmaterialet har DSB  flere gange udskudt fristen med relativt kort tid. Hvorfor har I gjort det ad flere omgange, hvis I vidste, at I skulle bruge en given mængde ekstra tid til at træffe den bedste beslutning?

- Hvis I er midt i de afsluttende forhandlinger, hvornår kan det så forventes, at der kommer en afgørelse?

- Hvis DSB er i de afsluttende forhandlinger, skal det så forståes sådan, at I har lagt jer fast på en leverandør?
   

Annonce

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S