Fiber-direktør ikke i tvivl efter kæmpeunderskud: Derfor skal fiberkunderne nok blive en overskudsforretning

Interview: Fibia er i gang med at konsolidere to selskaber og dermed også it-systemer og licens-omkostninger. Det er dog kun en af vejene til sorte tal på bundlinjen, fortæller direktøren.

Artikel top billede

Der er massiv kundefremgang i NRGi's og SEAS-NVE's fælles fibernetselskab, Fibia.

Fibia fik i 2016 23.000 nye kunder, så den samlede kundebase nu er på over 100.000 kunder.

Alligevel endte Fibia med et underskud i årsregnskabet for 2016 på næsten 109 millioner kroner, som Computerworld skrev mandag:

Det kan du læse her: Dansk fiberselskab har nu over 100.000 kunder: Alligevel går resultatet helt i rødt

Vi har derfor spurgt administrerende direktør i Fibia, Casper Holst-Christensen, hvad der skal til, før Fibia begynder at give et plus på bundlinjen?

"Siden Fibia blev stiftet, har vi været i gang med at konsolidere to selskaber. Det betyder, at vi har en række dobbeltomkostninger," fortæller Casper Holst-Christensen.

"Vi har flere dobbeltomkostninger - for eksempel licenser til systemer, som vi arbejder på at slippe af med."

"Alle vores indsatser går på, at vi konsoliderer for at kunne blive klar til at lave en skala-forretning med en lavere omkostning, og det er vi i proces med."

"Og så henter vi jo heldigvis også rigtig mange kunder, og det er også derfor, at du kan se, at vores driftsresultat faktisk er vokset med omkring 70 procent. Det kommer til at vokse endnu mere markant her i 2017."

Investerer stort i infrastruktur

Ville Fibia give overskud, hvis du kunne fjerne de dobbeltomkostninger, der er, fordi to selskaber er lagt sammen - eller skal der mere til?

"Allerede i 2016 begyndte vi at tage afskrivninger på nogle af de it-systemer, der afløser de it-systemer, der var i de to moderselskaber. Det er en af årsagerne til, at resultatet ikke er bedre, end det er."

"Den primære årsag til røde tal er dog, at vi er dimensioneret til vækst - og det tager tid at lave væksten, og det koster."

"Hvis du ser på den primære drift, kan du se, at vi har knap 70 procent i vækst. Det kommer til at vokse relativt hurtigt, og it er jo noget, der afskrives relativt hurtigt, så det er væk om nogle år."

"Meget af det kommer selvfølgelig også an på, hvor meget vi investerer, og vi investerer meget heftigt i udbygning af infrastrukturen i vores forsyningsområder, og det vil vi blive ved med."

"Men vi regner vi faktisk med, at vi i omkring 2019 skal give sorte tal med det investeringsniveau, vi arbejder med nu."

Frygter ikke 5G

100.000 kunder lyder af mange, men hvor mange kunder kan Fibia potentielt komme op på?

"I hele vores naturlige forsyningsområde, som er SEAS-NVE's og NRGi's forsyningsområder, er der 626.000 husstande, og der har vi rullet fiber ud, så omkring 300.000 har mulighed for at få fiber."

"Det er der så 100.000, der har valgt."

Hvad bliver Fibias vigtigste opgave i de kommende år med henblik på at sikre en sund forretning?

"Vi skal lykkes med de sidste indsatser på etableringen af fælles it-platforme, så vi ikke skal drive forretning i et SEAS-NVE-system, et NRGi-system og et Fibia-system. Det er det, der er løftestangen."

"Og så skal vi fortsætte med at investere i takt med efterspørgslen - og der er heldigvis rigtig mange, der efterspørger vores produkt."

Mange begynder at tale om mulighederne med det kommende 5G - og om de gigabithastigheder, det mobilnetværk vil kunne levere. Hvordan ser du 5G påvirke en fiberforretning som jeres nogle år ude i fremtiden?

"Lige nu er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad det koster at rulle 5G ud og heller ikke helt, hvad teknologien vil kunne."

"Men helt overordnet bliver det rigtig dyrt at rulle 5G ud, og derfor bliver det nok også mest relevant i de urbane områder. Og så er 5G et shared miljø, hvor fiberen næsten er dedikeret."

"Så vi tror på, at fiber og 5G kommer til at supplere hinanden frem for direkte at konkurrere med hinanden."

Læs også:

Dansk fiberselskab har nu over 100.000 kunder: Alligevel går resultatet helt i rødt

Fiberbredbånd boomer: For få år siden ringede alle alarmklokker - nu skovler danske fiberselskaber kunder ind

Dansk fiberkæmpe klar med rekord-regnskab: Skovler kunder og penge ind

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S