Her er Microsofts nye Surface Pro: Microsoft lover vild batteritid

Microsoft har netop afsløret sin nye Surface Pro med ny processor og et mere støjfrit design. Samtidig er batteritiden langt bedre end på tidligere modeller.

Artikel top billede

Microsoft har netop annonceret en ny Surface-tablet, der ganske enkelt bare hedder Surface Pro.


Som navnet antyder, er det en ny tablet i Surface Pro-serien, men slut er det med versionsnummeret. Den nye tablet ligner til forveksling sin forgænger, Surface Pro 4, og har den samme 12,3 tommer store skærm med samme høje opløsning.

Der er tale om en evolution og ikke en revolution, og ifølge The Verge, der har snakket med Microsofts Surface-ansvarlige, Panos Panay, er der 800 nye dele inde i computeren i forhold til tidligere modeller.

Den største forskel er computerens nye processor, der er af Intels 7. generation, Kaby Lake, som enten fåes i strømsvage - og dermed også batteribesparende og mere stille - m3 eller i5-versioner eller en mere kraftig, men også dyrere i7-version med køleblæser.

Microsoft mener selv, at den nye Surface Pro kan holde på batteriet i op til 13,5 timer, hvilket er en markant forbedring i forhold til sidste års model, hvis Microsofts påstand holder stik.

Nyt tastatur

Hængselssystemet i Surface Pros kickstand er også blevet forbedret, så den nu er mere stabil, og så den også kan lægges næsten helt ned.

Microsofts Surface Dial-fjernbetjening vil også fungere på Surface Pro, ligesom Surface Pro får en ny stylus, der er endnu mere trykfølsom end tidligere.

I samme omgang lancerede Microsoft også et nyt Surface Type cover, der fungerer som tastatur til Surface Pro. Den største forskel er farver og stoffet, der nu er den samme type Alcantara-stof, som du finder på Surface Laptop.

Det sælges dog stadig seperat og er ligesom tidligere en ekstra udgift, hvis du overvejer den nye Surface Pro. 

Surface Pro har desuden ingen USB C-porte - Microsoft mener ikke, at USB C er klar endnu - og der kommer desuden en version med indbygget LTE, der understøtter microSIM og eSIM.

Surface Pro kommer til salg i Danmark d. 15 juni med en startpris på 7.299 kroner. 

Læs også: Prøvekørt: Microsofts Surface Laptop er præcis lige så lækker som den ser ud

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S