Rod for milliarder i statens it

Analysehuset Gartner vurderer, at det vil koste omkring 2,5 milliarder kroner at rette op på nødlidende arkitektur og dårlige it-systemer i de 25 statslige institutioner herhjemme. Videnskabsministeren er uenig, men Gartner fastholder udregningerne.

Statens 25 institutioner er en kæmpe rodebutik af utidssvarende it-systemer, overlappende løsninger og en overraskende mangel på overblik over egen arkitektur.

Det konkluderer analysehuset Gartner, der med undersøgelsen "Bidrag til kortlægning af den statslige IT-arkitektur" har gennemført den første større samlede kortlægning af it-arkitekturen for de største it-komplekser i staten.

Gartner har regnet sig frem til, at der for at få styr på statens it skal investeres mindst to en halv milliard kroner.

? Og det er lavt sat, siger Henrik Zangenberg, direktør i analysehuset Gartner og ansvarlig for rapporten.

Tror ministeren ikke på

Videnskabsminister Helge Sander (V) er ikke uenig i rapportens konklusioner, men siger til Politiken, at det langtfra vil koste 2,5 milliarder kroner at rette op på de værste fejl.

? Det er bemærkelsesværdigt, at videnskabsministeren er uenig med os. Vi undrer os og vil gerne vide, hvad ministeren baserer sin uenighed på. Der er aldrig lavet en lignende undersøgelse, og de 2,5 milliarder kroner er lavt sat. Vi stiller gerne vores materiale til rådighed og viser alle mellemregninger, siger Henrik Zangenberg, der understreger, at Gartner holder fast i sine konklusioner.

Zangenberg vurderer selv, at det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er, at der ligger en meget stor og uventet investering i størrelsesordenen 2,5 milliarder kroner forude.

Selv om Helge Sander er uenig i rapportens konklusion, viser en hurtig gennemgang af undersøgelsen, at der ligger et kæmpestort arbejde forude, og at det vil koste rigtig mange penge at få moderniseret it-systemerne i statens 25 institutioner.

I næsten hvert eneste af rapportens fem hovedafsnit er der udsagn, der hæver øjenbryn. Her et par eksempler:

Nødlidende arkitekturer
Det er Gartners vurdering, at mindst 11 af de 25 organisationer vil få behov for en grundlæggende modernisering af de centrale dele af it-arkitekturen. Prisen for en sådan modernisering vil kunne variere fra 50 til over 500 millioner kroner for den enkelte institution. Hvis gennemsnittet sættes lavt til 200 millioner kroner per organisation, bliver det samlede investeringsbehov i 2,5 milliarder kroners-klassen over de næste fem år.

Institutionerne har som hovedregel ikke overblik over systemernes størrelse målt i kodelinier eller ?function points?.
Antallet af kodelinier fortæller noget om et systems kompleksitet. Et højt antal kodelinier kan give en indikation af kompleksiteten forbundet med vedligeholdelse og videreudvikling af det enkelte system.

Antallet af kodelinier kan (med en række forbehold) anvendes ved estimering af omkostninger ved større systemændringer og omlægninger.

Af de 25 adspurgte kunne kun tre angive antallet af kodelinier eller ?function points? i de væsentligste systemer.

80 procent af institutionerne har ikke en dokumenteret it-arkitektur.
En velovervejet og dokumenteret IT-arkitektur vil typisk signalere, at en virksomhed har overblik over og indsigt i, hvordan de forretningsmæssige krav afspejler sig i rammer og principper for den understøttende it-platform.

Mange institutioner har pointeret, at man følger de rammer og principper fremsat i hvidbogen om offentlig it-arkitektur, men de fleste steder foreligger disse rammer og principper ikke i skriftlig form.

Af alle adspurgte har fem institutioner - det vil sige 20 procent - svaret klart, at der foreligger en dokumenteret it-arkitektur.

Over halvdelen af institutionerne med mainframe har ikke overblik over pris/omkostninger per MIPS.
MIPS (Million Instructions Per Second) er den måleenhed, der anvendes for en mainframe computers beregningskapacitet. MIPS er sammen med transaktionsmængden den almindeligste afregningsenhed i en driftsaftale.

12 af de undersøgte institutioner har mainframe-baserede systemer. Fem af disse kender hverken antallet af MIPS eller prisen på disse, Fem kender antallet af MIPS og pris, mens to kender antallet af MIPS, men ikke omkostningerne forbundet med disse MIPS. I enkelte tilfælde er der tale om en bevidst politik, hvor man (modsat almindelig praksis) har valgt ikke at opgøre MIPS-forbruget.

Mindst 6 af de 25 institutioner har en så udpræget ?siloarkitektur?, at det er vores vurdering, at det vil være en barriere for en hensigtsmæssig videreudvikling af det samlede systemkompleks.
En silo-arkitektur er kendetegnet ved en række enkeltstående systemer, der er udviklet uden hensyn til nogen form for integration eller deling af data. De enkelte systemer kan anvende forskellige eller samme teknologier som operativsystem, udviklingsmiljø, database og lignende.

I et ikke-statisk miljø vil en silo-arkitektur næsten altid medføre problemer, og det er Gartners vurdering, at silo-arkitekturen vil udgøre et væsentligt problem for de seks institutioner, hvis det ikke allerede er tilfældet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S