Det ene datacenter baner vej for det næste: "Det er selvfølgelig blevet nemmere"

Efter mange timers arbejde med at banke på døre hos de store internationale virksomheder, kommer datacentrene nu løbende til Danmark. Det skyldes en kombination af gode rammevilkår, en grøn profil og hårdt arbejde.

Artikel top billede

Hvis man har en forestilling om, at Apple eller Facebook's topfolk kommer svævende ind over de danske rapsmarker i helikopter og helt tilfældigt udpeger Hobro Landevej nummer 8 i Tjele til lokation for deres kommende datacenter, så kan man godt tro om igen. 

Bag de seneste års annonceringer af nye datacentre i det danske land ligger tusinder af timers indsats.

Det forklarer Kim Schultz, der er specialkonsulent hos Invest in Denmark under Udenrigsministeriet. 

“Vi har arbejdet på de her projekter siden 2010-2011, så det er resultatet af, at vi har nogle fornuftige rammevilkår i Danmark og så rigtig mange timers indsats både hos os men bestemt også i de kommuner og de energiselskaber, der er involveret i sagerne,“ siger han.

Det grønne stempel

Mange ting bliver nemmere, når man én gang har gjort det. Det drejer sig også om at få de store amerikanske it-virksomheder til at vælge den danske muld som mål for deres kommende datacenter.

Det bekræfter Kim Schultz, der understreger betydningen af, at Apple gav Danmark en form for "grønt stempel", da Apple annoncerede det første datacenter i Viborg i 2015. 

Det grønne stempel er afgørende i jagten på flere aftaler, forklarer han. 

"Vi kan gå ud med rank ryg og sige, at Danmark har nogle virkelig gode forhold at tilbyde datacenter-industrien. Det gælder ikke bare datacentrene men også hele følgeindustrien," Siger Kim Schultz.

I takt med, at aftalerne med de store selskaber lander som succes-cases, bliver det da også nemmere at lande nye aftaler. Det betyder dog ikke, at indsatsen nu kører af sig selv.   

"Der skal fortsat lægges rigtig mange timer i den her type sager. Men det er selvfølgelig blevet nemmere. Umiddelbart kan man sige, at tilliden til de gode forhold i Danmark er til stede fra begyndelsen af dialogen med andre aktører i branchen," lyder det frra specialkonsulenten.

Dørsælgere i Silicon Valley

Inden der overhovedet bliver kigget på grunde i Danmark, og inden selskaber som Apple og Google overhovedet vender blikket mod Danmark, går der meget arbejde forud, forklarer Kim Schultz. 

"Det er os, der er opsøgende. Når vi bliver opmærksomme på, at der er en mulighed, hvor Danmark kan stå godt på grund af nogle kompetencer og forudsætninger, vi har, så er det os, der banker på døren hos de udenlandske virksomheder."

Den indsats varetages blandt andet af et lille hold, der er udstationeret i techverdenens epicenter - Silicon Valley. Her arbejder man aktivt på at promovere Danmark som det optimale sted at placere et datacenter.   

"Særligt som et lille land er vi nødt til at være opsøgende og sige, at vi har noget at fortælle dem. Det er dagligdagen for vores folk, der sidder rundt omkring i verden. For eksempel har vi tre kollegaer siddende i Silicon Valley, der har været døråbnere på de her datacentersager."

Indsatsen har senest givet gevinst, da det forleden kom frem, at Apple igen har valgt Danmark som lokation til et datacenter.

Denne gang er det Aabenraa, der er udvalgt til at skulle huse det nye datacenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Vallensbæk Kommune

    Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Vallensbæk Kommune

    NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job