Morgen-briefing: Millioner fra salget af Global Connect ender i onlinehandel med t-shirts / Første selvkørende bil på gaden i Danmark om et halvt år / Slut med at tjekke jobansøgeres Facebook-profil

Millioner fra salget af Global Connect ender i onlinehandel med t-shirts. Første selvkørende bil på gaden i Danmark om et halvt år. Slut med at tjekke jobansøgeres Facebook-profil. HP er tilbage på tronen som bedst sælgende pc-producent. Otte ud af ti danskere tjekker arbejdsmail i fritiden

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen. Så blev det fredag, og Computerworld er klar med overblikket over de hurtige it-nyheder inden weekenden.

Millioner fra salget af Global Connect ender i onlinehandel med t-shirts

Niels Zibrandtsen, der sidste år solgte virksomheden Global Connect for omkring to milliarder kroner, har netop investeret cirka 10 millioner kroner i t-shirtfirmaet Son of a Tailor. Det skriver Børsen.

Du kan læse mere om salget af Global Connect her:
Dansk it-millionær sælger: Landets største datacenter-virksomhed GlobalConnect solgt

Son of a Tailor er startet af Jess Fleischer og Morten Strunge. Sidstnævnte er manden bag eksempelvis Mofibo og Onfone. Investorerne tæller i øvrigt andre prominente danske pengestærke firmaer som Bestseller, Kirkbi og William Demant.

Son of a Tailor sælger godt en million t-shirts om måneden, som alle er skræddersyede og bæredygtigt fremstillet.

Virksomheden bruger avancerede algoritmer til at sikre, at kunden køber en t-shirt, der passer. På den måde har fimaet opnået rekordlave returrater.

Med den nye investering går firmaet efter yderligere ekspansion i udlandet.

"Det her er jo en digital forretningsmodel med en høj grad af automatisering. Jeg er modstander af ordet disruption, fordi det nærmest er lig med ødelæggelse. Da man opfandt hjulet - var det så en disruption eller bare en forandring? Men det er klart en forandring, når man som her principielt kortslutter hele værdikæden," siger Zibrandtsen til Børsen.

Første selvkørende bil på gaden i Danmark om et halvt år

Måske kommer den første selvkørende bil på gaden i Danmark inden jul.

Trafikselskabet Arriva er i følge Jyllands-Posten klar med ti selvkørende biler, og de bliver snart sluppet løs i trafikken i et forsøg.

Arriva har 400 elbiler på gaden i København, som kan lejes på stedet. Det sker i regi af selskabet Drivenow, og de nye selvkørende biler bliver en del af den flåde.

Forsøget vil ske på parkeringspladsen ved et stort hospital i København, hvor bilerne vil køre hen til kunden og også selv køre retur til p-pladsen, skriver Jyllands-Posten.

Slut med at tjekke jobansøgeres Facebook-profil

Det bliver måske ulovligt, hvis et firma tjekker ansøgeres profiler på sociale medier som Facebook og Instagram før en beslutning om ansættelse, skriver Financial Times i følge Børsen.

Retningslinjer fra en arbejdsgruppe i EU, som arbejder med databeskyttelse, angiver, at virksomheder fremover skal have et juridisk og jobrelevant grundlag for at tjekke ansøgeres profiler på sociale medier.

Desuden skal ansøgere informeres, hvis en virksomhed vil foretage et tjek.

Arbejdsgruppen har traditionelt stor indflydelse på kommende EU-lovgivning, skriver Financial Times.

HP er tilbage på tronen som bedst sælgende pc-producent

Efter fire år i skyggen af kinesiske Lenovo er HP tilbage på tronen som verdens mest populære pc-producent, skriver Wall Street Journal ifølge Ritzau Finans.

HP’s globale markedsandel er nu 20,8 procent mod Lenovos 19,9 procent. Dell har 14,7 procent af markedet, mens Apple nøjes med 7 procent.

Otte ud af ti danskere tjekker arbejdsmail i fritiden

Otte ud af ti danskere tjekker arbejdsmail og arbejejdsrelaterede sms’er i fritiden. Det viser en ny undersøgelse, som ingeniørforeningen IDA har fået foretaget af Userneeds.

I undersøgelsen svarer 20 procent, at de først tager sig af arbejdsmails og sms’er, når de er tilbage på jobbet igen. 78 procent siger, de læser og vurderer, om de skal håndteres her og nu eller svarer så hurtigt som muligt.

Kun 23 procent svarer, at , at det enten er et krav eller det forventes, at de er online også i fritiden, skriver IDA.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank