Tech-Brief: Er dette Nokias kommende toptelefon? / Her er de bedste eksterne harddiske / Microsoft stopper Windows 10-support tidligt på disse Intel-processorer

Nokia er på vej med en ægte toptelefon / Her er en liste over de bedste eksterne harddiske og den nyeste Windows 10-version kan ikke køre på udvalgte Intel-processorer.

Artikel top billede

Det blev tirsdag her i det danske sommerland. Himlen er grå over Herlev, men humøret er højt, for den stod på smørrebrød til frokost.

Her kommer dagens samling af tech-orienterede nyheder.

Lækket billede viser Nokias kommende top-telefon

Hvis man skal tro på et lækket billede, er Nokia snart på vej med en Android-telefon i topklassen.

Venture Beats Evan Blass har vist billeder af den kommende Android-telefon, som ganske rigtigt ligner en Nokia-telefon.

Nokia 8 skulle navnet blive, og den vil blive udstyret med en Snapdragon 835-processor og 6 GB RAM - det samme som i en HTC U 11 - og en 5,3 tommer stor skærm med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels.

Kameraet følger trenden og bliver dobbeltløbet med to 13 megapixel-sensorer og optik fra Carl Zeiss ligesom i gamle dage, da Nokia stadig producerede Windows Phones.

Det er uvist, hvornår - og hvis - Nokia 8 kommer på markedet, men årets store tech-messe IFA skydes i gang til august.

Her er de bedste eksterne harddiske

Leder du efter et nyt medie at gemme dine feriebilleder på eller bruge til backup, kan du kigge med her.

Vores amerikanske kollegaer har testet en lang række eksterne harddiske og fundet frem til de bedste ud fra pris, størrelse, hastighed og ekstrafunktioner.

De tre bedste eksterne harddiske i PC Worlds test er:

1. WD My Passport 4TB
2. Seagate Backup Plus Portable
3. SanDisk Extreme 900

Du kan læse hele oversigtstesten her.

Husk, at priserne ofte er en smule højere i Danmark.

Intel Atom-computere uden nye Windows 10-opdateringer

En stor del af salgspitchet til Windows 10 var, at opdateringer automatisk ville blive modtaget af alle computere, der kunne opdateres til Windows 10 i første omgang.

Dog var der en lille fodnote, som mange nok overså, der gik på, at opdateringer kun vil komme, “så længe din enhed supporteres.”

Og nu begynder vi at se de første enheder, som ikke længere supporteres af Microsoft.

ZDNet skriver, at computere med Intels Clover Trail Atom-processorer - typisk billige og svage computere solgt omkring 2012 til 2015 - ikke vil kunne opdateres til Windows 10 version 1703 - også kendt som Creator Update, som er den seneste store feature-opdatering til Windows 10.

Forsøger man at opdatere maskinen med version 1703, modtager man en advarsel med teksten: “Windows 10 er ikke længere supporteret på denne enhed.”

En note fra Acer (hos ArsTechnica) viser dog, at Microsoft forsøger at opdatere drivere, så de gamle Atom-maskiner igen kan følge opdaterings-bølgen.

Uanset hvad, vil du fortsat modtage sikkerhedsopdateringer frem til mindst 2018.

Vi er tilbage i morgen med en ny tech-brief. 

Tech-brief er en daglig opsamling af korte tech-orienterede nyheder. Kan du lide det? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet, så vi kan udvikle formatet. 

Læs også: Tech-brief: Luksussmartphone går konkurs / AMD?s vilde Treadtripper bliver billigere end Intel / Dronevideo viser Apples gigantiske campus næsten færdig

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S