Nej, han ligger ikke pakket i en Tupperware-æske, som kun bliver åbnet, når han skal dømme verdens vigtigste fodboldkampe.
De fleste, der har set fodbold i fjernsynet, kender den danske FIFA-dommer Kim Milton Nielsen som den meget myndige mand, der færdes hjemmevant på verdens største fodboldarenaer.
Højt respekteret af en hel fodboldverden for sin evne til at styre begivenheder, der har enorm betydning for hundreder millioner af mennesker.
It-chef i advokatfirma
Men Kim Milton Nielsen har faktisk et liv uden en fløjte i munden og farvede kort i brystlommen.
Han er it-chef i advokatfirmaet DLA Nordic i det indre København, hvor han holder han styr på firmaets servere og 125 it-brugere.
Dermed har Kim Milton i anden potens formået at kombinere hobby og arbejde, for både fodbold og it er hans store interesser. Og derfor er det også en tilfreds og afbalanceret - og høj - mand, der tager imod i det mondæne advokatfirma.
Han stiller gerne og ukrukket op til interview, når pressen spørger, også selvom han har travlt og egentlig er på vej ud af døren til EM i Portugal, hvor Danmark spiller sin første kamp mod Italien på mandag.
| Hej Kim!, lyder det fra en flok drenge, da havnerundfartens båd sejler forbi. ? Det er fint nok. Det er kun trættende, når folk, jeg ikke kender, kommer hen og vil snakke fodbold, siger Kim Milton Nielsen, FIFA-dommer og it-chef i DLA Nordic. Foto: Torben Klint |
- Jeg har lige dømt Champions League-finalen, så jeg får med 99 procent sikkerhed ikke også EM-finalen. Måske en kvartfinale, hvis jeg er heldig, siger han.
Helt selvlært
Han er helt og aldeles selvlært it-mand, drevet af en interesse for it, der opstod nogenlunde samtidig med, at Commodore 64 så dagens lys.
Kurser og certifikater er kommet til hen ad vejen, men det er dybest set interessen, der driver værket, og som har skaffet ham jobbet som it-chef.
Som it-chef skal han sørge for, at det hele fungerer gnidningsfrit.
- Det er ligesom rengøring. Man lægger først mærke til det, hvis det ikke er gjort. Det samme kan man sige om at have ansvaret for it-systemet, og såmænd også om dommerjobbet, siger han.
Selv en topdommer kan ikke leve af at dømme fodboldkampe. Det er en god ekstraindtægt, med en masse privilegier på rejserne, siger han.
De fleste af Kim Miltons dommerkolleger har lederstillinger i deres respektive hjemlande.
Det ligger ligesom til den type mennesker, at myndigheden på banen materialiserer sig i lederegenskaber i det civile liv, selvom han ikke går rundt og uddeler advarsler til daglig.
Ændrer karakter
- Jeg er bestemt ikke autoritær til daglig, men min kæreste siger da, at hun oplever to personer. Hun var med, da jeg dømte Champions League-finalen, og i tiden op til kampen ændrer jeg karakter. Det nytter jo ikke, at jeg render rundt som en kogt gulerod lige indtil jeg sætter fødderne på banen, siger han.
Det kan være en udfordring at skulle snakke fodbold med alle hele tiden.
Kim Milton kan godt høre, at der engang imellem ringer en sælger, der bare vil snakke med Kim Milton. Han kan også rigtig godt lide at tale om fodbold, men på jobbet er han nødt til at skille tingene ad.
- Jeg er meget fokuseret. Når vi skal arbejde, så arbejder vi, siger han.
Han ved, at han er sårbar overfor kritik, når han er så meget væk. Derfor skal der være styr på tingene, når han tager af sted. Der må ikke ligge bunker, som han ikke har nået, tilbage på skrivebordet, når han er taget til Portugal.
- Jeg er nødt til at være et kontrolmenneske. Det handler om at have god samvittighed. Om at have gjort sit bedste. På banen kan jeg begå fejl, og dømme forkert. Det sker. Vi er mennesker. Det er ikke noget, jeg er glad for at se på tv-optagelserne bagefter, for det går min professionelle ære nær. Men hvis jeg bagefter kan se mig selv i øjnene og sige, du gjorde dit bedste, så kan jeg godt leve med, at et helt fodboldstadion hyler, og millioner af tv-seere synes, jeg skal have briller.
Det er selvfølgelig vanskeligt at nå det hele, når man har fuldtidsjob, familie, børn, venner og et top-bijob, der kræver megen rejseaktivitet.
Kalender er spændende læsning
- Engang imellem siger jeg, at det mest spændende, jeg kan læse, er min kalender. Det er et hektisk liv. På job om dagen - da virksomheden her fusionerede var det 85 timer om ugen - kamp i weekenderne og nogle gange fysisk træning og it-kurser midt på ugen. Så er det er svært at nå en grillaften med vennerne, siger han.
Alligevel frygter han det vakuum, der opstår, når han i 2005 falder for FIFA?s aldersgrænse for dommere på 45 år.
- Jeg er begyndt at tælle ned, til det er slut. Jeg er meget væk fra mit arbejde, og selvfølgelig trækker det veksler på min arbejdsgivers tålmodighed, selvom vi fra starten har aftalt, at jeg kan rejse, når det er nødvendigt. Måske vil det være rart bare at kunne gå på arbejde om morgenen og tage hjem igen om aftenen. Måske vil jeg synes, at det ustressede liv er dejligt, siger han og ser alt andet end overbevist ud.
I den bedste engelske fodboldrække, Premier League, arbejder man på at indføre professionelle dommere, hvor en alder på 45 år ikke diskvalificerer.
Her er blandt andet den skaldede italienske dommer Collina på tale. Kim Milton er ikke afvisende over for at fortsætte dommergerningen her.
- Det er bestemt ikke en utiltrækkende tanke, men der er mange overvejelser at gøre, før man flytter til England. Jeg skal i hvert fald have et konkret forslag på bordet, før jeg kan tage stilling til det, siger han.
PS. Vi havde aftalt, at dette interview skulle handle om it og Kim Miltons rolle som it-chef. Men man sidder jo heller ikke til bords med paven uden at snakke om religion, vel?
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.
