Fremgang over hele linien til avissystemer

SaxoTech, der producerer it-systemer til avisproduktion, har væsentlig fremgang på alle fronter og forventer i år yderligere vækst - især på det amerikanske marked. Næste skridt er en offensiv i de tysktalende lande, hvor den første kunde er i kassen.

Softwarehuset SaxoTech har de sidste par år haft fin vind i sejlene og sorte tal på bundlinien. Virksomheden, der udvikler og sælger systemer til avisproduktion og til web-publicering, noterer i regnskabsberetningen en på alle fronter positiv udvikling.

Årets resultat er godt nok faldet med mere end tre millioner, men det hænger sammen med, at SaxoTech i 2002 fik godskrevet 11,4 millioner kroner via en regulering af tidligere nedskrevne skatteaktiver.

Det betyder, at selvom resultatet faldt, så viser den primære drift en fremgang fra minus fire millioner kroner til plus 4,4 millioner fra 2002 til 2003.

Samarbejder med konkurrenten

Gennem et stykke tid har SaxoTech samarbejdet med konkurrenten CCI, der også producerer avis-systemer, men i højere grad fokuserer på større aviser, end SaxoTech hidtil har gjort.

Samarbejdet består i, at CCI-kunder bruger et SaxoTech-modul rettet mod web-publicering og på den måde giver sine kunder direkte adgang til at publicere på internettet.

Nu retter SaxoTech blikket mod større aviser og bevæger sig dermed ind på CCI's jagtmarker. Alligevel mener SaxoTechs administrerende direktør Anders Christiansen ikke, at samarbejdet er truet:

? Samarbejdet har været og er i begges interesse, og jeg tror det fortsætter. Det er rigtigt, at vi nu konkurrerer på steder, hvor vi ikke konkurrerede før, men vi har begge et fælles mål ? at gøre kunderne glade ? og det, tror jeg, tvinger os til at fortsætte vores i øvrigt gode samarbejde på trods af konkurrencen, siger Anders Christiansen.

SaxoTech A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning65,356,0
Resultat af primær drift (EBIT)4,4(4,0)
Resultat før skat 4,5(3,8)
Resultat4,17,6
Egenkapital35,922,7
Antal ansatte6457
Aktiekapitalen i SaxoTech blev udvidet sidste år med ti millioner kroner, hvilket hænger sammen med, at Nordic Venture Partner overtog den aktiepost, som aviskoncernen Orkla hidtil havde siddet på.

? I den forbindelse ville Nordic Venture Partner gerne udvide samarbejdet yderligere og skød derfor ti millioner kroner i SaxoTech og øgede på den måde sin aktiepost til 32 procent, forklarer Anders Christiansen.

Omsætning op med 40 procent

Fremgangen ser ud til at fortsætte for SaxoTech i 2004.

? Vi forventer at omsætningen vokser med 40 procent i år, og den plan holder indtil videre. Vi er på en god kurs i USA og Skandinavien, siger Anders Christiansen.

Blandt dette års initiativer er en offensiv i de tysktalende lande, hvor SaxoTech forventer at lukke den første ordre i løbet af en måneds tid. Ledelsen bemærker, at den ikke forventer, at resultatet følger med den øgede omsætning. Det hænger sammen med, at virksomheden opruster voldsomt på personalesiden. Antallet af medarbejdere er i dag allerede steget fra 64 til nu 78.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network