Hackere sætter en million phishing-fælder om måneden: Disse virksomheder skal du passe på

It-kriminelle sætter konstant phishing-sites op, der ligner hjemmesider fra kendte firmaer. Særligt de store tech-firmaer bruges til phishing.

Artikel top billede

Phishing er det første skridt i mange hackerangreb, og de it-kriminelle sætter konstant nye fælder op. I første halvdel af 2017 er der således blevet etableret 1,4 millioner nye phishing-sites hver eneste måned.

Det viser en ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Webroot.

Sikkerhedsfirmaer leder konstant efter phishing-sider med såkaldte web-crawlere, og det er netop for at undgå sikkerhedsfolkenes opmærksomhed, at de kriminelle konstant etablerer nye sider og fjerner gamle.

Ifølge Webroot er en gennemsnitlig phishing-side kun online mellem fire og otte timer.

Tech-giganter som fiskekrog

Phishing-angrebene foregår ofte ved, at offeret modtager en mail fra den it-kriminelle, der foregiver at være fra en legitim virksomhed.

En link i mailen sender offeret til en falsk hjemmeside for den pågældende virksomhed, hvor vedkommende så i god tro taster sine oplysninger ind.

De store tech-virksomheder er den mest populære forklædning blandt hackerne, og ifølge Webroots analyse tegner falske Google-henvendelser sig for hele 35 procent af alle phishing-angreb.

Facebook, Dropbox, Paypal og Chase udgør resten af top fem, ligesom Apple, Yahoo og Adobe også er populære blandt hackerne.

Årets hidtil mildeste phishing-måned var februar med 761.000 nye sider, mens maj måned var den værste med hele 2,3 millioner phishing-sites.

Læs også: Mail-svindel har kostet virksomheder 30 milliarder kroner i 2017 – og CEO'en er hackernes yndlingsvåben

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job