72 bredbåndsprojekter fra 21 kommuner har søgt om støtte for i alt 150 millioner kroner.
Sådan lyder status fra Energistyrelsen, efter at der netop har været deadline i ansøgningsrunden for 2017-midlerne i bredbåndspuljen.
Bredbåndspuljen er på i alt 200 millioner kroner. De 80 millioner kroner er allerede uddelt, mens der i 2017, 2018 og 2019 er afsat 40 millioner kroner hvert år.
Puljen er målrettet områder, hvor der ikke er adgang til mindst 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload.
Bredbåndspuljen er blandt andet blevet etableret, fordi der er stor forskel på bredbåndsmulighederne rundt omkring i landet i dagens Danmark.
Læs mere om det her: I dag lå der endnu et tilbud om fiber i min postkasse: 249 kroner om måneden for 1.000 Mbit - og gratis installation
Med ansøgninger for i alt 150 millioner kroner, er der søgt om næsten fire gange så mange penge, som der er i puljen i år, bemærker Energistyrelsen.
“I hele Danmark er der stor rift om den populære bredbåndspulje. I alt 5.700 adresser i alle fem regioner har søgt om tilskud fra bredbåndspuljen i år.“
Her er projekterne
De projekter, der er søgt om penge til, fordeler sig således:
Sjælland: 15.
Hovedstaden: 22.
Syddanmark: 24.
Midtjylland: 10.
Nordjylland: 2.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) erkender i en udtalelse, at bredbåndspuljen ikke løser ikke alle dækningsproblemer, men at den er en fremstrakt hånd til dem, “der har ondt i internettet.”
“For at de kan få hjælp, kræver det, at de selv gør noget aktivt for at samle sig og søge om støtte. Når jeg ser ned over Danmarkskortet og fordelingen af ansøgninger, så glæder det mig, at der er ansøgninger og lokalt engagement rundt om i hele landet.”
Energistyrelsen skal nu behandle ansøgningerne ud fra en række objektive kriterier. De handler blandt andet om pris og tilslutningsprocent. Alle ansøgere får en tilbagemelding i begyndelsen af november.
I dette dokument kan du se alle ansøgninger til bredbåndspuljen.
Politisk uenighed om fordelingen
I juni var Energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) kaldt i et samråd for at skulle svare på spørgsmål om fordelingen af millionerne fra bredbåndspuljen og for at skulle forholde sig til, om midlerne er fordelt retfærdigt og i overensstemmelse med selve hensigten med bredbåndspuljen.
Især Folketingets udvalg for landdistrikter og øer har nemlig undret sig over fordelingen af de første 80 millioner kroner og havde derfor kaldt Lars Christian Lilleholt (V) i samråd.
Malte Larsen fra Socialdemokratiet ville på mødet gerne vide, hvorfor ingen af de såkaldte yderkommuner/landdistrikter havde fået støtte, mens der var givet støtte til projekter i blandt andet Storkøbenhavn.
Energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) svarede blandt andet:
"De to projekter i Storkøbenhavn, der modtog støtte i 2016, har været i fuld overensstemmesle med de kriterier, som de syv partier vedtog i april," sagde Lars Christian Lilleholt om selve det aftalegrundlag, der er for bredbåndspuljen.
Mere om det her: Minister i krydsild om dansk bredbåndspulje: Er millionerne blevet tildelt de helt forkerte områder?
Ministeren siger i forbindelse med den nye ansøgningsrunde, at bredbåndspuljen skal evalueres efter dette års uddeling af midler.
”Sidst på året vil jeg indkalde partierne bag puljen til en drøftelse af, hvad vi gør med puljen i 2018-2019. Hvis vi fastholder de midler, som er afsat til 2018 og 2019, vil jeg lægge op til, at vi justerer kriterierne, så de bliver mere målrettet mod tyndere befolkede områder. Men det vil stadig være en grundlæggende forudsætning, at folk gør en aktiv indsats for at søge midlerne.”
“Jeg kommer ikke som en anden bredbåndsjulemand og deler penge ud til hurtigt internet. Folk skal selv gå sammen og søge aktivt for at have en chance for at få tilskud fra bredbåndspuljen,” udtaler Lars Chr. Lilleholt.
Læs også:
Minister i krydsild om dansk bredbåndspulje: Er millionerne blevet tildelt de helt forkerte områder?
