Se regeringens 22 tiltag her: Ny digital indberetningsløsning skal sætte turbo på deleøkonomien

Regeringen vil skabe en ny digital indberetningsløsning og gøre Aarhus til en deleøkonomisk forsøgsby.

Artikel top billede

Regeringen ønsker, at der bliver udviklet en digital indberetningsløsning, der blandt andet skal sikre, at indtægter fra deleøkomiske tjenester bliver oplyst til skattevæsenet.

Det fremgår af regeringens nye 22 tiltag, der skal være med til at sætte gang i deleøkonomien i danmark.

Skatterabat for indberetning

Den nye digitale indberetningsløsning skal kunne anvendes af digitale platforme og digitale betalingsløsninger, og dermed gøre det let for dem at sende oplysninger om deres brugeres indtægter videre til Skat.

Vælger virksomhederne at indberette automatisk til Skat får virksomhedens brugere til gengæld en skatterabat i form af et øget bundfradrag. Regeringen ønsker i disse tilfælde at hæve bundfradraget på korttidsudlejning af boliger fra 24.000 kroner til 36.000 kroner.

Derudover lægger regeringen også op til at gøre Aarhus til en såkaldt deleøkonomisk forsøgsby

Læs også: Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Se alle regeringens 22 forslag her:

1. Servicefunktion, der giver virksomheder ét sted at henvende sig om deleøkonomiske spørgsmål til myndighederne og samler vejledninger om regler om deleøkonomi på en ny hjemmeside (deleøkonomien.dk)

2. Deleøkonomisk panel som skal informere erhvervsministeren om status på aktuelle udfordringer og muligheder.

3. Indsats i EU for øget samarbejde om at afklare regler for deleøkonomiske virksomheder i andre EU-lande. Trygge og tillidsfulde brugere og udbydere.

4. Vejledningsindsats over for borgere og virksomheder.

5. Dialog med forsikringsbranchen og platforme om behov for regelafklaring og forsikringsforhold i deleøkonomien. Indberetning af indtægter fra deleøkonomien til skattevæsenet.

6. Regeringen vil udvikle en digital indberetningsløsning, som både digitale platforme og digitale betalingsløsninger kan anvende til at sende oplysninger om deres brugeres indtægter til skattevæsenet. Deleøkonomiske skattefradrag.

7. Regeringen vil forenkle fradraget ved udlejning af sommerhuse og helårsboliger, så alle danskere sikres et bundfradrag på 36.000 kr. Bundfradraget betinges af, at skatteyderen benytter en tredjepart (fx en digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til skattemyndighederne.

8. Nyt bundfradrag for privat udlejning af hhv. bil og båd på 5.000 kr. Bundfradragene betinges af, at skatteyderen benytter en tredjepart (fx en digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til skattemyndighederne.

9. Drøftelse af deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet i Disruptionrådet.

10. Undersøgelse af mulige harmoniseringer/forenklinger af begreber som erhvervsdrivende og forbruger på udvalgte områder.

11. Vejledning til a-kasser og jobcentre om deleøkonomi og ydelsesregler mv.

12. Fremme af digitale løsninger, der samtænker det kollektive trafiktilbud med fx taxi og delebiler.

13. En minimumsgrænse for privat kortidsudlejning på 90 dage, hvis der benyttes en tredjepart (fx en digital platform), der indberetter. Hvis der benyttes en tredjepart (fx digital platform), der ikke indberetter skatteoplysninger automatisk, vil der kunne udlejes i 30 dage. I begge tilfælde kan kommunen forhøje grænsen.

14. Ændring af reglerne for udlejning af fritidsfartøjer.

15. Videreudvikling af platformen challenges.dk for at styrke det offentliges adgang til innovative løsninger.

16. Aarhus som deleøkonomisk forsøgsby. Gode vilkår for international skalering af deleøkonomiske platforme

17. Indsats for digitaliseringsklar lovgivning i EU, som tager højde for deleøkonomiske forretningsmodeller.

18. Indsats for gode europæiske rammevilkår for online platforme. Skabe viden om deleøkonomien

19. Indsats for harmoniseret dataindsamling i EU-regi, herunder fælles definition af deleøkonomien.

20. Dialog med platforme om deling af platformes data med det offentlige.

21. Bedre måling af deleøkonomiens udvikling og effekt.

22. Løbende følge deleøkonomiens udvikling i Danmark. 

Læs også:
Trods massiv omtale: Så få danskere har faktisk prøvet AirBnB, Uber og GoMore

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

KMD A/S

SAP-arkitekt

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Manager

Midtjylland

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S