Gigabit-hastigheder på vej på LTE-nettet: Nu kommer den første smartphone med mulighed for svimlende 1,2 Gbps

LTE-nettet vil over de kommende år begynde at kunne levere gigabit-hastigheder. Nu kommer den første smartphone, der understøtter en hastighed på hele 1,2 Gbps.

Artikel top billede

(Foto: Copyright (2007) Craig Jewell / Craig Jewell)

Der er udsigt til gigabit-hastigheder på LTE-netværk verden over i løbet af de kommende år.

Det er ikke mindst standarden LTE Advanced Pro, der gør det muligt. Med LTE-Advanced Pro vil man potentielt kunne opnå download-hastigheder fra 450 Mbit/s og op til 1,2 Gbit/s.

Desværre er der lige den afgørende hurdle, at det forudsætter, at brugerens enhed - som ofte er en smartphone - rent faktisk også understøtter så høje hastigheder.

Nu har kinesiske Huawei netop lanceret den første smartphone i verden, Mate 10 Pro, der understøtter LTE kategori 18 - det er den standard, der betyder, at smartphonen kan levere 1,2 Gbps.

Med andre ord fjerner LTE kategori 18 den begrænsning, som telefonen ellers vil have i forhold til den hastighed, netværket kan levere med LTE Advanced Pro.

Læs også: Seks ting, vi elsker eller hader ved Huaweis nye (og superfede) Mate 10 Pro

Analysefirmaet IHS Markit skriver i en analyse, at Huawei tager teknologi-føringen med Mate 10 Pro.

“Mate 10 Pro ligger foran konkurrenterne, inklusiv den traditionelle leder inden for LTE chipset performance, Qualcomm, ved at være den første smartphone, der annonceres med et kategori 18 LTE modem,” lyder det blandt andet.

“Hverken Qualcomm, Samsung eller Apple har tilsvarende kategori 18 modems klar til brug i smartphones på nuværende tidspunkt, selvom de alle ligesom Huawei investerer i chipset-funktioner.”

1,2 Gbps-smartphones endnu ikke meget bevendt i Danmark

Man kan argumentere for, at det er noget overkill med en smartphone, der kan klare 1,2 Gbps, på nuværende tidspunkt.

Omvendt er LTE godt på vej mod gigabit-verdenen med den nuværende teknologiudvikling, så der er ingen tvivl om, at forbrugere og virksomheder i stigende grad skal være opmærksomme på, hvilken LTE-kategori der understøttes i en ny smartphone.

Hos Danmarks største teleselskab, TDC, kan man i dag forvente en hastighed på mellem 17 og 71 Mbps i download og 5 og 43 Mbps i upload ved udendørs brug af LTE-nettet.

TDC har dog også i byområder haft hastighedstests med over 250 Mbps download på de nyeste udgaver af LTE.

Læs også:

LTE-netværket bliver opgraderet til gigabit-hastigheder: Derfor kommer der turbo på mobilnettet

Nye trådløse teknologier på vej frem i Danmark: Derfor er der skyhøje forventninger 5G og næste generations WiFi

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Senior Projektleder til sundhedssektoren

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network