”Tilbage i midten af 1990’erne var jeg Kina i embeds medfør. Jeg var globalt ansvarlig for samarbejdet med en stor kunde, og vi havde i den forbindelse et møde i Kina.
Der sad vi så ved et rundt bord, hvor maden ligesom kunne drejes rundt mellem gæsterne, der sad rundt om bordet. Jeg var en ung mand og kom tilfældigvis til at sidde ved siden af viceministeren for industri i Kina.
Det var slet ikke meningen.
Jeg sad bare der og smilede, og jeg var ret benovet over at sidde ved siden af og få lejlighed til at tale med den her meget vigtige mand fra det kinesiske industriministerium. Jeg var derfor også meget bevidst om, at jeg var et sted, hvor jeg for Guds skyld ikke måtte være uhøflig og ikke grine højt eller sådan noget.
Så begyndte fadene med mad at køre rundt, og på et af dem lå der blandt andet en hel and, der var kløvet på langs med hoved og det hele, så man kunne få en halv hjerne.
Den lod jeg lige passere, og så tog jeg noget fra det næste fad. Det lignede noget oksekød med bønner, så det tog jeg en hel del af. Det virkede som den sikre løsning.
Det der lå på tallerkenen, fandt jeg ud af, var komave, og det smagte forfærdeligt. Men jeg måtte ligesom spise det hele, også selvom det var ret svært. Og det var det eneste, jeg fik, for jeg havde jo taget en ret stor portion, og jeg spiste det hele.
Hvis jeg havde været til et møde i Tyskland, så tror jeg at jeg ville have levnet, men jeg følte mig ligesom presset til at spise op.
Når jeg har været til møde i Kina efterfølgende, så er det jo ikke første gang, så på den måde føler jeg mig lidt mere erfaren. Hvis jeg skal sige, at jeg har lært noget, så er det nok, at jeg er blevet lidt mere varsom ved buffeten."
Peter Vermehren-Poulsen, landechef for Atos i Danmark
