Godmorgen fra Computerworld. Vinterferien er i gang i én del af landet, og her er ugens første it-nyhedsoverblik.
Slagsmålet om TDC spidser til - topledelsen hyrer toprådgivere før slaget
Kampen om TDC’s fremtid spidser for alvor til.
Topledelsen i teleselskabet har ifølge Børsen hyret de to investeringsbanker Morgan Stanley og Liontree Advisors til at forsvare beslutningen om at afvise et tilbud fra de danske pensionskasser PFA, ATP, PKA og en australsk pensionskasse kaldet Macquarie og i stedet satse på at overtage MTG Nordics.
Overtagelsen af MTG Nordics blev annonceret 1. februar, men tilbuddet fra pensionskasserne blev ikke nævnt med et ord i den forbindelse. Siden er oplysninger om tilbuddet blevet lækket til offentligheden, og flere TDC-aktionærer har opfordret TDC’s ledelsen til at droppe købet af MTG Nordics og gå i dialog med pensionkasserne, skriver Børsen.
Købet af MTG Nordics er endnu ikke godkendt af TDC’s aktionærer. At TDC’s ledelse ny hyrer toprådgivere ses som et tegn på, at TDC nu ikke kan modstå presset fra aktionærerne og må indlade sig på dialog med pensionskasserne, skriver Børsen.
Nu kan du snart bruge MobilePay i hele Norden
Nu skal det være nemt og billigt at sende penge i hele Norden på samme måde, som Danske Banks MobilePay for eksempel har gjort det nemt at foretage realtids-betalinger i Danmark.
Syv store nordiske banker - blandt andre Danske Bank og Nordea - er gået sammen om at etablere en infrastruktur, der gør det muligt at koble de forskellige nordiske systemer til realtidsbetalinger sammen, skriver Børsen.
I følge Børsen forventer bankerne “markant fremdrift” i projektet i 2018. Betaling over grænserne er normalt en del af Nets forretning, men bankerne har udset Nets til at have en vis rolle i det nye samarbejde, skriver Børsen.
Alvorlig sikkerhedsbrist: Følsomme persondata blotlagt på grund af fejl
En teknisk fejl er skyld i, at en borgers personlige data er blevet tilgået af fremmede personer, skriver Digitaliseringsstyrelsen i en meddelelse søndag.
“En teknisk fejl i den fællesoffentlige digitale fuldmagtsløsning resulterede i, at en borgers personlige data inden for perioden 24. januar til 29. januar 2018 blev tilgået af 14 fremmede personer, der ufrivilligt fik fremvist en række data om vedkommende.”
“Sikkerhedshændelsen skyldtes et uheldigt sammenfald af en fejl i den digitale fuldmagtsløsning og en uhensigtsmæssig opsætning i en service.”
“Inden for få timer efter Digitaliseringsstyrelsen blev gjort opmærksom på fejlen, blev problemet løst, og det er sikret, at hændelsen ikke kan forekomme igen. De berørte borgere samt Datatilsynet, som fører tilsyn med persondataloven, er orienteret om sikkerhedshændelsen,” skriver Digitaliseringstyrelsen.
Regeringen bøjer for kritik af forslag til ny databeskyttelseslov
En ny databeskyttelseslov er på vej gennem folketinget, men lovforslaget er blevet skarpt kritiseret for at give offentlige myndigheder meget vidtgående adgang til at genbruge persondata uden at underrette den enkelte borger.
Den kritik får nu regeringen til at stille et ændringsforslag til det nye lovforslag.
Justitsministeriet skriver i en meddelelse, at borgerne fortsat skal underrettes, hvis myndighederne vil bruge borgernes oplysninger for eksempel for at kontrollere for socialt bedrageri.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger: ”Borgernes datasikkerhed er meget vigtigt for mig. Derfor har jeg lyttet til de bekymringer, der har været rejst i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Jeg ændrer nu en bestemmelse i lovforslaget. Ændringen betyder, at myndighederne skal underrette borgeren, hvis borgerens oplysninger bliver brugt til at kontrollere den enkelte for eksempelvis socialt bedrageri.
Ændringsforslaget vil blive behandlet i forbindelse med Folketingets 2. behandling af lovforslaget.
Lovforslaget har desuden til hensigt at skabe klarhed om myndighedernes anvendelse af data. Det kan blandt andet være i sager om udsatte børn, der skal have hjælp fra kommunen, hvor der ofte er behov for at involvere mange forskellige dele af kommunens forvaltning, skriver Justitsministeriet
Lovforslaget indeholder desuden en lang række garantier for at beskytte persondata, så oplysninger ikke ligger ubeskyttet i systemet. Borgeren skal derudover fortsat partshøres, før kommunen træffer en afgørelse om f.eks. at nedsætte en ydelse, og den enkelte vil fortsat blive orienteret, hvis ens oplysninger bliver videregivet til en anden myndighed, skriver ministeriet.
Aarhus Universitet satser markant på forskning om juridiske aspekter af digitalisering
Center for Ret & Digitalisering er navnet på et nyt forskningscenter, som Juridisk Institut ved Aarhus Universitet åbner 1. marts.
Det såkaldte pilotcenter er i øjeblikket på udkig efter to nye adjunkter i retsvidenskab. Stillingerne er tidsbegrænsede til tre år.
Universitetet skriver i jobopslaget, at “Det omkringliggende samfund efterspørger i stigende grad forskning i de retlige rammer for udvikling, brug og afvikling af nye teknologier. Juridisk Institut ønsker at styrke forskningsindsatsen på området."
