Dansk Erhverv skælder ud over EU-forslag om digital skat: Rammer 'kilometer forbi målet'

EU’s forslag til ny beskatnings-model af digitale virksomheder er ‘yderst problematisk’ og rammer forbi målet, mener Dansk Erhverv.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

‘Yderst problematisk’ og ‘rammer forbi målet.’

Sådan lyder kritikken fra Dansk Erhverv mod det nye forslag til en ny beskatnings-model af digitale it-kæmper, som EU netop har præsenteret.

Forslaget består af to dele - såkaldte direktivforslag.

Det kan du læse mere om her: Netop præsenteret: Her er EU’s to forslag til ny digital skat i EU - nu skal it-giganters skattefiduser stoppes

Dansk Erhverv har tidligere været ude med riven mod forslagene.

I dag peger organisationen på, at den digitale ‘kan virke som en fornuftig måde at sikre fair konkurrence på’ mellem de store it-giganter og mindre digitale virksomheder.

Alligevel rammer EU-modellen ‘kilometer forbi målet,’ lyder kritikken.

“Den er uklar i sine definitioner på, hvad der er digitale virksomheder, den kan medføre unfair dobbeltbeskatning og endelig vil den reelle beskatning være nærmest umulig at kontrollere i praksis. Skatten vil primært ramme multinationale virksomheder med amerikanske rødder, så der er også en risiko for, at forslaget puster til en latent handelskrig med USA, hvilket vil være til skade for alle amerikanske og europæiske virksomheder,” lyder det fra Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Flere penge - ikke fair

Dansk Erhverv mener, at modellen bærer præg af, at det primære fokus ikke har været en fair skattemodel, men derimod, at ‘store EU-lande ønsker en større del af skattekagen,” lyder det.

Ikke mindst Frankrig har været meget opsat på at indføre øget beskatning af de store amerikanske firmaer, som ifølge EU har har undgået at betale skat ved hjælp af 'kreativ omgang med bogføring og skattebetalinger' og ved at 'cirkulere al omsætning til lande med lave skatte som Irland og Luxembourg.'

Ifølge EU betaler de store digitale firmaer under det halve i skat end klassiske virksomheder.

“Det er sandsynligt, at digitale virksomheder vil sende en digital skatteregning videre til de virksomheder, som køber digitale reklamer. Det vil medføre øgede markedsføringsudgifter for en del virksomheder, hvilket også er et problem. Endelig kan der opstå en grænsehandelsproblematik, hvis EU-virksomheder, herunder danske, på grund af en digital skat skal betale mere for annoncering end ikke EU-virksomheder,” siger Jacob Ravn.

Finansminister Kristian Jensen (V) har tidligere luftet lignende bekymringer. I efteråret sagde han, at han var ‘skeptisk’ overfor ideen om en ny skat rettet mod eksempelvis Google og Facebook.

Her fremførte han, at han manglede svar på, hvordan en ‘omsætningsafgift’ (som han kaldte det) ville ramme dem, der forvejen betaler selskabsskat og hvordan det vil ramme andre omsætningsafgifter, som eksempelvis moms.

Det kan du læse mere om her: Derfor er Danmark 'skeptisk' over for EU-forslag om ny skat til it-kæmper som Google og Facebook.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S