Som tilløbsstykke og konsolsælger har God of War-serien altid været af en helt særlig kaliber, og det kommer derfor heller ikke som nogen stor overraskelse at det samme gør sig gældende for seriens nyeste kapitel.
Man fornemmer det fra første gang Kratos, gudebesejreren der med sine mytiske kæder tidligere slog det meste af den græske mytologis mest fremtrædende personligheder ihjel, toner frem på skærmen.
Han er stadig askegrå, tydeligt ældre og langsommere end sidst vi så ham, og stadig en af den slags personer for hvem ord er en ressource man ikke bruger når den kan spares.
Og det er netop forskelligheden i forhold til tidligere der i første omgang fanger interessen. God of War-spillene var således oprindeligt fokuseret omkring total-tævning af alskens mytologiske størrelser, tilsat et hektisk tempo og et fandenivoldsk kampsystem. Elementerne findes stadig i den nye fortælling, men prioriteringen er anderledes.
Der er skruet ned for tempoet og gjort meget mere plads til historiefortælling, samtidigt med at de underlæggende emner er tungere, mere velovervejede og langt bedre fortalt end førhen.
Omdrejningspunktet for det hele er denne gang den rejse som Kratos og hans søn, Athreus, må rejse ud på for at sprede asken fra den kvinde som førhen var det eneste knudepunkt for den lille familie. Det er lige omtrent så ulig et udgangspunkt for den grå hovedperson, som det er for beskueren foran skærmen og fungerer glimrende som et original afsæt.
Det cementeres ganske hurtigt at Kratos aldrig nogensinde har været en udfordrer til titlen som årets far, og samtidigt at den fra starten splejsede og sygeligt udseende Athreus aldrig har haft grund til, eller mulighed for at knytte sig til ham. Forholdet mellem de to gør nærmest ondt at se på fra starten, men viser sig hurtigt som et ekstremt effektivt fortælleværktøj, der i sin udvikling er virkelig godt pacet.
Lærredet for fortællingen er en rejse der ikke kun er overraskende lang for et spil af denne type, men som også synes at være skabt uden nogen som helst restriktioner.
Hvad andre spil bruger som enkeltstående udstillingspunkter for at vise sig fra deres bedste side, smider God of War om sig med på en måde hvor man føler sig nødsaget til selv at stoppe op engang i mellem, for at nå at nyde det hele.
Frekvensen af måbende smukke områder, scener og situationer er så stor at man nærmest taber pusten, mens man undrer sig over hvordan pokker udvikleren har været i stand til at tvinge den slags ud af den aldrende PlayStation-hardware.
Og så er der kampsystemet. For fans vil den første overraskelse være at de ikoniske kæder som tidligere var smedet til Kratos arme, den gang er blevet udskiftet med en Mjølner-lignende økse der ligesom tordengudens våben også vender tilbage efter at være blevet kastet.
Våbnet udgør dog kun den første komponent af det nye kampsystem, der ikke længere er fokuseret omkring combo-tællere og afsindighed. I stedet er tempoet sat lidt ned, de defensive evner prioritet højere og inspirationen til dels hentet fra Dark Souls-serien.
Kratos flænser sig ikke længere igennem rækker af fjender på samme måde som tidligere, og stedet fortjener hver enkelt fjende nu opmærksomhed og kræver strategi. At man samtidigt har mulighed for at få Atreus til at bruge sin bue giver nye muligheder, og hver og en af dem skal udnyttes hvis man ønsker at overleve.
Desværre er kampsystemet også hvor der viser sig at være et par ridser i lakken, og det af flere vidt forskellige grunde.
Muligheden for at kaste med øksen gør således at det ofte bedre kan betale sig at udnytte fjendernes manglende intelligens, og langsomt pille livsenergien ud af dem på afstand. Det føles som at snyde, er uomtvisteligt ikke hvad udviklerne havde i tankerne, og gør at man helt kan ignorere mange af kampsystemet finere detaljer. Desværre er det dog så effektivt at det omvendt ikke kan betale sig at ignorere det.
Andetsteds savner man en lidt bedre balance. Således oplever man ofte at blive besejret i kamp, for i næste forsøg at hugge sig igennem den samme situation uden et eneste dyk i livsbeholdningen. Den slags havde kun været positivt hvis man følte at det var fordi man i mellemtiden havde fået bedre styr på kombinationerne, men her virker det snarere tilfældigt og resulterer i en ujævn oplevelse.
Den sidste skavank i kampsystemet er billedhastigheden, der gennem grafiske effekter fra tid til anden kan komme til at opleves langsommere end den egentligt er. Det betyder at særligt hektiske kampe kan virke ujævne og knapt så fængende som resten af oplevelsen.
Den slags kan ejere af PlayStation 4 Pro nogenlunde komme til livs ved at vælge ”Performance”-muligheden hvor billedhastigheden skrues i vejret, hvis man altså så til gengæld er villig til at ofre billedopløsningen.
Og nu vi er ved skavankerne, kan man undre sig lidt over at der ikke er brugt mere tid på at lave en bedre forklaring af de nye udstyrs- og rollespilssystemer som er blevet fyldt på serien.
Det er således nu muligt både at finde og lave bedre udstyr til Kratos, samtidigt med at erfaringspoints på langt mere uudførlig vis end tidligere, kan bruges til at købe nye evner. Det fungerer alt sammen glimrende når man altså først har lært hvordan det hele hænger sammen, men uden nogen egentlig forklaringer bruger man for lang tid på at famle rundt med elendigt udstyr, selv mens man måske endda allerede ejer bedre af slagsen.
Den slags skavanker kan lyde som om det nyeste God of War er en lunken størrelse, men intet kunne være fjernere fra sandheden. Her er således tale en fabelagtig oplevelse, som selv med enkelte kritikpunkter vil tryllebinde størstedelen af alle de der blot så meget som ser det rulle over fladskærmen i den lokale spilbutik.
Som demonstration af alle de styrker som PlayStation 4 råder over, findes der ganske simpelt ikke et mere imponerende spil på markedet, og som oplevelse for eventyrlystne gude-jægere halter det ikke langt bagefter.
God of War er i sin PlayStation 4-inkarnation en oplevelse som få andre, og en demonstration af hvor afsindigt imponerende en storproduktion i spilformat kan være, når restriktioner ikke længere synes at være del af ligningen.
