Test: Så skræmmende nemt og effektivt er det at handle i Amazons fuldautomatiske Go-supermarked

De 3,5 millioner amerikanere og tusindvis af danskere, der i dag arbejder som kassemedarbejdere, skal være bekymrede. Computerworld har besøgt Amazon Go - det fuldautomatiske supermarked helt uden kasser eller betalingsautomater.

Artikel top billede

På 7. Avenue i Seattle ligger et mindre supermarked diskret placeret i bunden af en stor sort skyskraber.

Normalt tiltrækker supermarkeder ikke turister fra hele verden.

Men uden for netop denne butik står der konstant en mindre flok nysgerrige med kameraer, mobiltelefon og orange muleposer, som indikerer at nogle af dem allerede har været indenfor.

På poserne står der Amazon Go.

For den lille butik, som mest af alt minder om en Døgnnetto, er skabt afonline-giganten Amazon.

Og butikken kører helt uden kassemedarbejdere eller de enormt besværlige scan-selv-løsninger, som bliver stadigt mere udbredte.

Det er i øvrigt en stor ting. Ikke mindst fordi 3,5 millioner amerikanere i dag arbejder som kassemedarbejdere - så en hurtig udrulning af teknologierne vil for alvor gøre ondt på både medarbejdere og arbejdsløshedsstatstikker.

For butikker, som sælger standardvarer som supermarkeder, er der dog en helt klar besparelse at hente.

Især kan der realiseres besparelser på personalesiden i takt med at teknologien bag løsninger som Go bliver billigere.

Men der er også bundlinjekroner at hente ved at fjerne kasselinjerne i supermarkederne, som i dag optager dyre kvardratmetre og koster i indkøb og vedligehold af kasseterminaler.

Åbent for alle efter lukket beta

Amazon Go slog dørene op for alle interesserede i begyndelsen af 2018 efter lidt over et år i en lukket beta, hvor kun særligt indbudte kunne handle.

Men nu kan alle, så længe de downloader Amazons gratis Amazon Go app og opretter en profil, besøge supermarkedet.

Og det er populært, kan Computerworld konstatere, da vi går på indkøb en solrig søndag i maj.

Her er ikke proppet, men i modsætning til et normalt besøg i den lokale Netto eller Fakta, tager knapt halvdelen af alle gæster fotos af dem selv og supermarkedet.

Amazon Go råber ikke højt om sig selv og facaden er enkel og højteknologisk.

Igennem nogle af vinduerne kan man se medarbejdere forberede de - gode - sandwich og salater, som supermarkedet også sælger.

Amazon Go er åbent for alle og har været det siden begyndelsen af 2018. For overhovedet at kunne komme ind, skal du downloade den gratis Amazon Go-app.

Du skal desuden have en Amazon-konto og have den forbundet til et kreditkort, så Amazon kan trække penge på kortet.

Når du handler, får du ikke besked med det samme om, at varerne er tilføjet til din kurv. I stedet skal du stole på, at Amazon har fanget det hele, når selskabet sender dig en kvittering efter dit køb.

Med appen installeret og sat op - hvilket tog os tre minutter - kan du gå ind i butikken.

Du skal dog forbi en række automater, som skanner en QR-kode i din app for at identificere dig.

Hele løsningen minder mest af alt om de skannere, som læser dit boardingpas i moderne lufthavne.

Inde i Amazon Go er det lidt et antiklimaks. Selve butikken minder mest af alt om en Døgnnetto eller lignende, hvor fokus er på færdiglavet mad, drikkevarer og slik.

For de enkelte brugere er der ikke den store forskel fra et normalt supermarked.

En lidt sjov ting er dog, at prisskiltene er af papir og derfor skal skiftes manuelt - hvor mange danske butikker i dag bruger digitale løsninger.

Samtidig står der en medarbejder og fysisk bevogter øl- og vinsektionen, som kræver fremvisning af ID, før du kan handle i den.

Her er en oplagt mulighed for at digitalisere, som man kan forestille sig løber ind i den ofte ret restriktive amerikanske alkohollovgivning.

Amazon har ikke i detaljer fortalt, hvordan butikken holder øje med de ting, som du propper ned i kurven eller hvordan den kan regne ud, at du sætter en vare tilbage på hylden.

Men Wired har tidligere gennemgået, hvordan massevis af sorte overvågningskameraer i loftet - kombineret med vægtfølsomme sensorer i hylderne - kan spore, hvad du eller din familie køber.

Amazon selv siger, at man anvender såkaldt "sensor fusion" når du handler, hvilket indikerer, at der er flere forskellige sensorer i gang.

Mens den samlede oplevelse er en ekstremt nem købsoplevelse så betyder den udbredte brug af kameraer, at nogle givetvis vil føle sig overvågede, fordi kameraerne tilføjer et ekstra element oven i de data, som butikskæderne allerede har om dine madvaner.

Amazon har dog tidligere fortalt Washington Post, at butikkens kameraer ikke anvender ansigtsgenkendelse.

Hylderne med varer i butikken ligner ethvert andet supermarked, som Computerworld har været i. Priserne er dog i den lidt høje ende.

Bemærk, hvordan priserne er printet på papir - digitaliseringen er ikke helt gennemført endnu.

De orange muleposer, som præger bybilledet foran butikken, er gratis, men vil du have et minde i form af et kaffekrus eller en termoflaske med hjem koster det dig.

Souvenirhylden var godt besøgt, hvilket passer meget godt med mængden af kamera-bærende turister i butikken

Når alle ønskerne på indkøbslisten er streget ud, er det blot at forlade butikken igennem de samme maskiner, som da du kom ind.

Den store forskel er dog, at du ikke skal skanne hverken dine varer eller din app for at forlade butikken.

Bare gå hen mod en af de lave låger, vent to-tre sekunder, og når lågen går op, forlader du blot butikken. Resten finder Amazon selv ud af.

Umiddelbart efter at vi havde forladt butikken, takkede Amazon Go-appen os for besøget og fortalte, at vi snarest ville modtage vores kvittering (se til højre).

Kvitteringen ankom efter cirka 10 minutter og passede præcist med det, som vi havde handlet. Kvitteringen indeholdt desuden ikke de varer, som vi havde taget ned fra hylderne og derefter sat på plads igen.

På kvitteringen fremgår det også, at vi var lidt over 10 minutter i butikken. Noget som nok kunne have været reduceret til tre-fire minutter, hvis ikke undertegnede havde stoppet op for at tage fotos.

Amazon har endnu ikke offentliggjort nogle planer om at rulle Go-konceptet ud andre steder end i Seattle.

Men med Amazons opkøb af supermarkedskæden Whole Foods i august 2017 har e-handelsgiganten i hvert fald vist en meget klar intention om også at spille en rolle i når det kommer til fysiske butikker.

COOP: Vi skal ikke gå op imod Amazon på deres banehalvdel
Lanceringen af Amazon Go har også gjort indtryk i Danmark, hvor Computerworld tidligere har talt med CTO, CFO og ansvarlig for koncernens strategikontor Kræn Østergaard Nielsen i podcasten "Tech fra Toppen".

Kræn Østergaard Nielsens svar er, at at "løsningen er ikke at gå head-to-head med Amazon.”.

Men hvad er løsningen så? Det har Kræn Østergaard Nielsen et bud på i den episode af Tech fra Toppen, som du kan høre nedenfor. Du kan også finde Tech fra Toppen på iTunes (link) eller RSS (link).

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest