Ubers teknologi klarer langt fra frisag i den verserende efterforskning af den dødsulykke, der foregik 18. marts 2018.
Her fik det fatale konsekvenser, da en selvkørende Uber-bil påkørte den 49-årige fodgænger Elaine Herzberg med 63 km/t. Bilens eneste passager, 44-årige Rafaela Vasquez, slap uskadt fra ulykken.
Af den foreløbige rapport fra den amerikanske transportmyndighed, National Transport Safety Board (NTSB), fremgår det, at Ubers software spillede en afgørende, fatal rolle ved ikke at foretage den nødvendige katastrofeopbremsning.
Det autonome køretøj var en Volvo XC90 årgang 2017 modificeret til autonom kørsel via 10 styk LIDAR-sensorer og betjening af Ubers selvkørende software.
Ulykken skete, mens føreren, ud fra ombordværende dashcam-optagelser, ses at have blikket vendt væk fra vejen.
I den sekvens, som i marts måned blev frigivet af de lokale politi-myndigheder, lød det oprindeligt, at førerens fokus var vendt mod en smartphone – i strid med betingelserne for Ubers selvkørende software.
NTSB’s rapport flytter dog ansvaret for den fatale påkørsel fra føreren og retter det mod Ubers software.
Læs også: Danmark gør klar til de selvkørende biler: Ny lovgivning på vej
Nød-opbremsning slået fra med vilje
I NTSB’s rapport slås det i stedet fast, at det var en besked fra konsolen, der førte Vasquez’ blik fra vejen. En besked, som føreren ifølge rapporten skulle reagere på.
”Føreren er ansvarlig for at monitorere de diagnostiske beskeder, der måtte dukke op på konsol-interfacen og for at tage disse til efterfølgende review” lyder det i NTSB’s rapport.
Disse krav har betydet, at føreren ikke bemærkede den krydsende fodgænger før alt for sent.
Mens førereren blev distraheret af Ubers interface, fik bilens selvkørende software ikke aktiveret den nødvendige katastrofe-opbremsning.
Det er til trods for, at bilens monterede LIDAR-sensorer registrerede det 49-årige kvindelige offer seks sekunder før sammenstødet. På det tidspunkt holdte bilen en fart på 69 km/t.
Få øjeblikke før ulykken registrerede softwaren, at en panikopbremsning var nødvendig. Denne funktion var imidlertidig deaktiveret.
”1,3 sekunder før sammenstødet besluttede det selvkørende system, at en katastrofe-opbremsningsmanøvre var nødvendig. Ifølge Uber er katastrofeopbremsninger slået fra, mens køretøjet er under computerstyring for at minimere potentialet for uberegnelig eller uregelmæssig kørsel på vejbanen. Her påhviler det føreren at overtage kontrollen over køretøjet. Systemet er ikke designet til at orientere føreren,” noteres det af trafikmyndigheden.
NTSB’s foreløbige rapport indikerer altså, at føreren på den forulykkede bil skulle både betjene interfacet og reagere på en nødsituation samtidigt.
Travlhed hos Uber
Kulegravningen af den fatale ulykke sætter Ubers selvkørende software i søgelyset og peger på forhold i Ubers prioritering, som kan have forårsaget ulykken.
Særligt behovet for at slå eventuelle katastrofe-opbremsninger fra, kan vise sig at være et uhensigtsmæssig forsøg på at gøre Uber-turen mere komfortabel.
Ubers motivation til at slå nødfunktionen fra anses af The Informations senior-reporter på området, Amir Efrati, som netop sådan et træk:
”Det er en grund til, at Uber indstiller sit system til at være mindre opmærksom på objekter i bilens omgivelser,” tilføjer han til netmediet Ars Technica, ”De vil udvikle en bil, som er komfortabel at blive kørt rundt i.”
Travlhed med at nå nogle interne deadlines, nævnes samtidig som en mulig komplicerende faktor.
”Uber har haft travlt med at møde en intern deadline, om at få Uber-kunder til at køre i og omkring Phoenix-området, i Ubers selvkørende Volvoer, uden sikkerhedschauffør bag rattet”.
I NTSB’s rapport fremgår det også, at det 49-årige offer var testet positiv for stofmisbrug af både marihuana og methamphetamin.
Uber har siden ulykken suspenderet al autonom kørsel.
