Morgen-briefing: Den udskældte Sundhedsplatformen har en (vigtig) tilfreds bruger i Hillerød / Amazon buldrer frem - over 16 milliarder kroner på bundlinjen i andet kvartal / Intel vokser også - omsætningen steg med 15 procent i andet kvartal

Morgen-briefing: Den udskældte Sundhedsplatformen har en (vigtig) tilfreds bruger i Hillerød / Amazon buldrer frem - over 16 milliarder kroner på bundlinjen i andet kvartal / Intel vokser også - omsætningen steg med 15 procent i andet kvartal / Gartner udpeger VMware som UEM-markedsleder

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mornings fra Computerworld. Her ugens sidste hurtige it-nyhedsoverblik fra morgenstunden.

Den udskældte Sundhedsplatformen har en (vigtig) tilfreds bruger i Hillerød

EPJ-systemet Sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland bruger, har ikke mange fans blandt hverken brugere eller politikere, men der er også flere, som er glade for systemet, skriver Itwatch.

Overlæge Peter Schmidt på Nordsjællands Hospital i Hillerød siger, at for ham virker langt de fleste ting.

"Jeg tror, at folk har troet, at de fik noget, der var fiks og færdigt. Det er det ikke, før vi har lagt ting som behandlingsplaner og tekstskabeloner ind. Det er noget, der skal bygges. De ting, der blev bygget fra start, blev bygget med den viden, man havde for tre til fem år siden. Vi er blevet meget klogere nu og kan se, at det måske skal laves på en anden måde," siger Peter Schmidt.

Ifølge Itwatch har netop Peter Schmidt fået it-professor Søren Lauesen fra ITU til at ændre sit syn på Sundhedsplatformen, så han nu tror på, den kan bringes til at virke, hvis den tilpasses lægernes specialer, sådan som det er lykkedes for Peter Schmidt.

Amazon buldrer frem - over 16 milliarder kroner på bundlinjen i andet kvartal

E.handelskæmpen Amazon leverer solide resultater i de seneste kvartalsregnskab. Omsætningen voksede og blev 39 procent højere end samme kvartal sidste år. Samtidig blev nettoresultatet tolvdoblet til 16,1 milliarder kroner, skriver Finans.

Salget på det vigtige nordamerikanske marked voksede til 204 milliarder kroner mod 142 milliarder i samme kvartal sidste år. Det bidrog til overskud på driften med 11,7 milliarder kroner.

Amazon Web Services er vokset næsten 50 procent på et år. Omsætningen nåede 38,8 milliarder dollars i andet kvartal.

Amazons aktiekurs er vokset med 80 procent på et år, skriver Finans.

Intel vokser også - omsætningen steg med 15 procent i andet kvartal

Intels seneste kvartalsregnskab byder på omsætningsvækst på 15 procent til 108 milliarder kroner. Intel forventer at lande på en årsomsætning mellem 438 milliarder og 451 milliarder dollars.

Indtjeningen pr. aktie blev 6,65 kroner mod 3,71 kroner i samme kvartal sidste år.

Trods de gode resultater, som slog forventningerne på Wall Street, faldt Intel-aktien med op til fem procent på torsdagen såkaldte eftermarked, skriver Finans.

Gartner udpeger VMware som UEM-markedsleder

VMware scorer højest i Gartners Magic Quadrant for Unified Endpoint Management Tools 2018. Den nye rapport fra Gartner omfatter 14 forskellige udbydere af UEM-værktøjer. VMware scorer højest på begge af rapportens parametre, Ability to Execute og Completeness of Vision, skarpt efterfulgt af Microsoft og IBM.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S