Konkurrencerådet anmelder Nets til politiet

Konkurrencerådet anmelder Nets til bagmandspolitiet med ‘henblik på strafretlig forfølgelse.’

Artikel top billede

Konkurrencerådet har indgivet politianmeldelse til bagmandspolitiet mod Nets, som rådet mener har misbrugt sin dominerende position på markedet for betalingsløsninger.

Sagens omdrejningspunkt er Nets-datterselskabet Teller, der fra 2012 til 2016 var Danmarks største indløser af internationale betalingskort, indtil det blev indlemmet i Nets-koncernen.

Konkurrencerådet mener, at Teller har misbrugt sin dominerende stilling på markedet for betalingsløsninger til at fremme egne interesser.

"Det er sket gennem rabatter og/eller bestemmelser om eksklusivitet i kontrakter med nogle af Tellers største kunder. Konkurrencerådet har blandt andet givet påbud om, at virksomheden skal ophøre med den ulovlige adfærd," lyder fra Konkurrencerådet.

Konkurrencerådet har anmeldt saget til bagmandspolitiet ‘med henblik på en strafferetlig forfølgelse,’ som det hedder.

“Teller har givet betydelige rabatter til nogle af sine største kunder til gengæld for, at kunderne skulle benytte Teller til at dække hele eller en betydelig del af deres behov for at indløse internationale betalingskort. Teller har på den måde kunnet afskære konkurrenter fra at få fat i disse store kunder,” siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz.

Konkurrencerådet mener, at særligt store virksomheder har et særligt ansvar for ikke at skade konkurrencen med deres adfærd.

Nets er lodret uenig i Konkurrencerådets afgørelse, som selskabet vil anke til Konkurrencenævnet.

“Vi er helt uenige i afgørelsen – både den juridiske præmis og det faktuelle grundlag afgørelsen er truffet på. Markedet for betalinger har i en årrække været kendetegnet ved internationalisering, stigende konkurrence og faldende priser,” meddeler Nets til Børsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest