EU-parlamentet vedtog tidligere på ugen et lovforslag, der baner vejen for et nyt omstridt copyright-direktiv.
Det var Computerworlds udsendte i EU-Parlamentet i Strasbourg, som var den første at overbringe nyheden om vedtagelsen til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
”Yes,” udbrød hun spontant og knyttede næven.
Det er ikke overraskende, at Margrethe Vestager reagerer således.
For copyright-direktivet handler om meget mere end blot at sikre, at kunstnere får en tilstrækkelig kompensation, når deres værker bliver anvendt på internettet.
Direktivet er endnu et eksempel på, hvordan EU's politikere forsøger at tæmme Silicon Valley, og danske Margrethe Vestager er mere end nogen anden blevet symbolet på EU's kamp for at dæmme op for Silicon Valleys indflydelse.
Modstand fra Google
Det nye direktiv kan få store konsekvenser for amerikanske tech-giganter som Facebook og måske især Google, der som bekendt ejer Youtube.
Det har også mødt stor modstand fra en række internetkoryfæer. Internettets opfinder Tim Berners-Lee samt Vint Cerf, og Wikipedia-stifter Jimmy Wales har blandt andet underskrevet brev, der i skarpe vendinger kritiserede det første udkast til direktivet for at undergrave internettets frie natur.
I anledningen af det nye copyright-direktiv bringer Computerworld hermed en oversigt over EU's seneste og mest markante tiltag.
Her er en liste over alle EU’s tiltag
1. Det nye copyright-direktiv
Det nye copyright-direktiv indebærer, at virksomheder pålægges et større ansvar for copyright-brud på deres digitale platforme.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de i højere grad skal kompensere rettighedshaverne, der får deres værker brugt på digitale platforme.
Et af de mere kontroversielle tiltag i den første udgave af direktivet indholdte blandt andet det, som kritikerne af direktivet kaldte for en "skat på links".
Samtidig ville tjenester som Youtube blive gjort ansvarlig for copyright brud i et omfang, der betød, at de ifølge kritikerne i praksis vil blive tvunget til at indføre et "upload-filter", der skanner alt nyt materiale for copyright-brud.
Den nye reviderede udgave af direktivet er dog mere afdæmpet i sin ordlyd og har fået tilføjet en række undtagelser, der blandt andet betyder, at små platforme samt online-leksika som Wikipedia ikke bliver omfattet af reglerne.
2. Kæmpe bøder for overtrædelse af konkurrenceloven
EU har gennem de seneste år udstedt store bøder til amerikanske tech-selskaber som Google, der overtræder EU’s konkurrencelove.
Google, Facebook og Qualcomm er blandt de virksomheder, der har stået forrest, når der skulle deles bøder ud.
Senest blev Google i sommer dømt til at betale en rekordbøde på 32 milliarder kroner af EU, og så sent som sidste år fik Google en bøde på 18 milliarder kroner for at misbruge sin dominerende position på søgemaskine-markedet.
3. Blæser til angreb mod særlige skatteaftaler
En lang række selskaber har indgået særlige skatteaftaler med EU-lande som Irland og Luxemborg, der er kendt for at beskatte selskaber særdeles lempeligt.
Men EU er med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen gået i krig med denne type aftaler, der kan være i strid med EU’s statsstøtte-regler.
Det mest kendte eksempel er formodentligt den skatteregning på 97 milliarder kroner, som EU har sendt til Apple, fordi virksomheden ifølge anklagerne har indgået en skatteaftale med Irland, der er i strid med EU-reglerne.
Læs også: EU satser på at have ny tech-skat klar inden årets udgang: Her er nøglepunkterne i det store udspil
4. Kræver ny digital skat på virksomheder
EU’s finansministre diskuterer i øjeblikket mulighederne for at få teknologi-virksomheder til at betale mere i skat.
Det kommer muligvis til at ske ved at indføre en særlig skal på såkaldte ”digitale overskud.”
Nyhedsbureauet Reuters har rapporteret, at der blandt EU’s medlemmer er bred enighed om, at digitale tjenester bliver beskattet for mildt.
Der endnu ikke enighed om, hvordan en sådan skat skal skrues sammen, men et af de aktuelle forslag indebærer, at den nye skat kun bliver pålagt internetbaserede annoncetjenester (som eksempelvis Google og Facebook9 samt virtuelle markedspladser (som eksempelvis Amazon).
Derudover vil skatten kun blive pålagt virksomheder med et globalt overskud på 750 millioner euro samt en europæisk omsætning på mindst 50 millioner euro euro.
5. Slår ned på terror indhold
EU-parlamentet ønsker at straffe sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube med bøder, hvis de ikke er effektive nok til at fjerne terror-propaganda.
Det skrev Financial Times tidligere på året.
Planen er at uddele bøder til virksomheder, der ikke senest en time efter publiceringen er i stand til at fjerne terror-propaganda.
Den nye lov vil komme til at gælde for store som såvel som små sociale medier.
Læs også: EU truer sociale medier med bøder: Terror-indhold skal fjernes indenfor en time
6. GDPR: Beskyttelse af persondata
EU’s persondataforordning GDPR opsætter retningslinjer for, hvordan virksomheder skal bruge de data, som de har om deres kunder.
Det har konsekvenser for stort set alle virksomheder med europæiske kunder, men det har især betydning for mange af de virksomheder, der har forretningsmodeller som baserer sig på data.
Det gælder især for virksomheder som Google og Facebook, hvis forretningsmodel er bundet op på databrug.
Virksomheder der overtræder GDPR-reglerne kan idømmes gigantiske bøder på op til 20 millioner euro eller fire procent af deres globale omsætning.
Læs også: Margrethe Vestager ramte ikke Google der, hvor det for alvor gør ondt. Men hun kan nå det endnu
