IBM forærer kildekode til open source-miljø

IBM donerer et af sine databaseprodukter til open source-miljøet. Donationen viser, at IBM tror på, at open source udvikling styrker udviklingen af blandt andet Java-baserede applikationer.

IBM donerer et af sine databaseprodukter, Cloudscape, til open source-miljøet.

Ved at forære databasen komplet med kildekode håber IBM at sætte turbo på udviklingen af Java-baserede applikationer og i sidste ende gavne forretningen IBM.

? Det er en væsentlig del af vores softwarestrategi at stimulere udviklingen af Java-baserede applikationer, og vi tror, at den her donation vil gøre præcis det, siger Janet Perna, IBM-chef for databaseløsninger til Silicon.com.

Giver til Apache Software

IBM donerer sin database Cloudscape, en database bygget på basis af programmeringssproget Java, til the Apache Software Foundation, som er en non-profit organisation, der står bag webserveren Apahce og anden open source software.

? Open source-miljøet kan forbedre Cloudscape, bygge nye værktøjer og skubbe databasen i retninger, som IBM enten ikke kan eller ikke har tænkt på, siger Greg Stein, direktør for Apache Software Foundation.

IBM overtog Cloudscape som en del af sin 6,2 milliarder kroner store overtagelse af databaseforretningen Informix i 2001. Informaix selv købte Cloudscape for en halv milliard i 1999.

Halv million kodelinier

Mens det er svært at gøre værdien af en sådan gave op i kontanter, bliver der med Cloudscape i hvert fald lagt en halv million kodelinier ud i open source-miljøet hos Apache Software Foundation.

Cloudscape er en forholdsvis lille del af IBM's databaseforretning, som er baseret på DB2, en database beregnet til at køre på servere og mainframes i centrale systemer.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S