Sony løfter sløret for Playstation 5-planer: Spil vil starte op på et splitsekund

I interview udspecificerer Sony, hvad selskabets næste generation af spilkonsoller vil byde på af kræfter og evner.

Artikel top billede

PlaySation 4 står over for en omsiggribende overhaling

Sonys næste spilkonsol, Playstation 5, vil næppe overraskende få en mærkbar hardware-overhaling, når denne udkommer.

Det fremgår af et eksklusivt interview med Mark Cerny, Playstations chef-udvikler, til mediet Wired.

Ifølge ham vil Playstation 5 byde på en omsiggribende overhaling, som adskiller sig væsentligt fra opgraderingen fra Playstation 4 til Playstation 4 Pro.

Playstation 5 vil blandt andet få SSD-lager i stedet for de klassiske roterende harddiske som i dag findes i konsollerne.

I en demo, som Wired overværede, bidrager det til, at et spil som ’Spider-Man’ starter op på blot 0,8 sekunder, omkring 20 gange hurtigere end de omtrent 15 sekunder, det tager på en Playstation 4.

Se også: Sony vil også surfe på retro-bølgen: Nu kommer en lillebitte ’PlayStation Classic’

8K-kræfter

Ud over de væsentligt hurtigere lagerkomponenter, vil AMD-processorer og en særligt fremstillet AMD-grafikenhed sikre, at PlayStation 5 vil understøtte vilde 8K-opløsninger.

Processoren blievr en otte-kernet version af AMD’s kommende tredje generations Zen-processorer, mens grafikken ligeledes er baseret på en kommende arkitektur fra AMD, den såkaldte ’Navi’ arkitektur som endnu ikke er offentliggjort endnu.

Begge nøglekomponenter er printet med den strømbesparende ’7nm’ litografi.

Detil kommer dedikeret hardware til håndtering af 3D-lyd, som Sony håber vil give spillerne en endnu mere imporende spiloplevelse.

Se også: Her er den nye Playstation 4 Pro: Med 4K-support og bedre grafik

Ikke lige foreløbigt

Mark Cerny vil ikke præcisere, hvornår al den nye hardware vil få debut, men udelukker dog at Playstation 5 vil få debut på denne side af et nytår.

Her påpeger han samtidig at overgangen mellem de to generationer vil foregå over længere tid, hvor både fjerde og femte generation af Playstation vil leve side-om-side på butikshylderne i nogen tid, med mange spil der indledningsvist vil blive udgivet til begge konsoller.

Modsat tidligere overgange mellem konsoller, eksempelvis fra Playstation 3 til 4, vil eventuel bagudkompatibilitet af spil være enklere at sikre. Mark Cerny forsikrer her, at samtlige PlayStation 4 spil vil fungere med den kommende konsol.

Læs også:

Apple lancerer abonnementsbaseret spiltjeneste til efteråret

Google på vej med streaming-spiltjeneste: Skal blive spilverdenens Netflix

Annonceindlæg fra Immeo

Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S