Verdensberømt it-sikkerhedsfirma på vej mod børsnotering i milliard-klassen

It-sikkerhedselskabet McAfee er på vej mod at blive børsnoteret igen, efter selskabet blev købt ud af markedet i 2011.

Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Det kendte it-sikkerhedsselskab McAfee er på vej mod en børsnotering og kan derfor stille sig ind i række af selskaber, der for tiden strømmer ind på børserne, skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen holder McAfee og selskabet ejere - kapitalfondene TPG og Thoma Bravo samt Intel - for tiden møder med forskellige banker og rådgivere for at drøfte mulighederne for børsnotering, som meget vel vil kunne finde sted inden nytår.

TPG overtog for et par år siden 51 procent af McAfee fra Intel, som købte McAfee i 2011 for 7,5 milliarder dollar og afnoterede selskabet, der ellers blev børsnoteret i 1999.

Det kan du læse mere om her: Intel sælger kontrollen over McAfee - har ikke brug for selskabet længere

Med TPG’s køb blev McAfee prissat til 2,15 milliarder dollar, så tabet har for Intel været til at føle på.

Ifølge Wall Street Journal vil en børsnotering af McAfee sandsynligvis prisfastsætte selskabets værdi i omegnen af fem milliarder dollar.

Noteringen vil desuden kunne indbringe ejerne mindst en milliard dollar.

Ifølge avisen har McAfees ejere også overvejet at sælge selskabet i et regulært frasalg, og denne mulighed arbejdes der fortsat på.

McAfee blev etableret i 1980’erne af den flamboyante it-mand John McAfee, der forlod selskabet endegyldigt i 1994.

Han har siden levet et ret turbulent liv, hvor han blandt andet har været eftersøgt for mod.

Det kan du læse mere om her: Skræmmende dokumentarfilm fremstiller berømt it-sikkerhedsekspert som skingrende sindsyg og farlig

Læs også:

Kendt it-mand har afsløret den mystiske bitcoin-stifter Satoshi Nakamoto: Han er i live og bor i USA

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,