Morgen-briefing: It-iværksættere spinder guld på garn / NSA opretter ny cyberforsvarsenhed / Dement 84-årig kvinde stævnet for download og deling af film / Norsk it-koncern udvider i Danmark / FIFA 20 bliver uden Juventus

It-iværksættere spinder guld på garn. NSA opretter ny cyberforsvarsenhed. Dement 84-årig kvinde stævnet for download og deling af film. Norsk it-koncern udvider i Danmark. FIFA 20 bliver uden Juventus.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen

Her kommer onsdagens første hurtige nyhedsoverblik.

Vi begynder med nogle iværksættere, der ser ud til at have ramt en guldåre på salg af garn over internettet.

It-iværksættere spinder guld på garn

Et ungt dansk selskab ser ud til at have fundet nøglen - eller skulle man sige garnnøglen - til succes på nettet.

Virksomheden Hobbii, der blev stiftet for tre år siden af tre mænd i 30'erne, sælger nemlig garnnøgler til hobbyfolk i primært Nordeuropa og USA.

Det så godt, at selskabet nu har strikket et overskud hjem for første gang i selskabets korte historie.

Det skriver Børsen.

Hobbii har samtidig mere end fordoblet sin bruttofortjeneste i 2018 til 13,3 millioner kroner.

"Markedet var meget småt, da vi startede, og der var ikke det store udvalg af garn. Men vi troede på, at der var en stor kundegruppe af folk, hvis behov ikke blev tilfredsstillet. Siden er det bare eksploderet," lyder det fra Hobbiis direktør og medstifter Jens Reimer Olesen til Børsen.

Udover Jens Reimer Olesen består stifterne af Hobbii af Jonas Reeh Petersen og Morten Petersen. De tre har tidligere stået bag en række softwareselskaber - blandt andet Graduateland og Ontame.io.

I dag har Hobbii 110 medarbejdere.

NSA opretter ny cyberforsvarsenhed

Det amerikanske sikkerhedsagentur, NSA, har annonceret planer om at oprette en ny forsvarsorienteret cyberenhed.

Enheden, der får navnet Cybersecurity Directorate, skal fokusere på at forsvare USA mod udenlandske cybertrusler.

Det skriver Zdnet.

NSA forventer, at Cybersecurity Directorate er operationelt fra 1. oktober i år.

Zdnet bemærker, at NSA tidligere primært har været kendt for et fokus på det offensive cyberarsenal, men med den nye enhed vil NSA altså også øge it-sikkerhedsindsatsen på hjemmefronten.

NSA forventer, at Cybersecurity Directorate er operationelt fra 1. oktober i år.

Dement 84-årig kvinde stævnet for download og deling af film

En 84-årig dement kvinde er blevet stævnet for at have downloadet og delt en film.

Det skriver Berlinske.

Mærkværdigt er det dog, at da hun downloadede den pågældende film, var hun ifølge hendes søn midlertidigt indlagt, alt imens hendes computer stod tilbage i hendes tomme lejlighed.

Men ifølge stævningen kom den ulovlige download og deling via den IP-adresse, som var tilknyttet til den 84-åriges internetabonnement.

Og derfor er hun nu blevet stævnet og har modtaget en bøde på 7.500 kroner.

Det er hendes søn noget forundret over.

"Det er dybt grotesk. Jeg vil ikke engang kunne forklare min mor om download af film, for hun ved jo ikke, hvad det er. Hun forstår slet ikke teknikken bag. Hun har en computer, som automatisk går på Facebook, når hun tænder den. Her kigger hun på startsiden og trykker nogle gange på 'like-ikonet'. Det er det. Og hun ser i øvrigt ikke film," lyder det fra hendes søn til Berlingske, som nu er gået i gang med at forsøge at få en fuldmagt, så han kan besvare stævningen.

Norsk it-koncern udvider i Danmark

Den norske it-koncern ECIT Group udvider i Danmark i form af en fusion med de to danske it-virksomheder Multihouse og Mdata.

ECIT Group er en gruppe af virksomheder, der tilbyder regnskabs-, løn- og it-tjenester i Norge, Sverige, Storbritannien - og nu også Danmark.

"Som en del af ECIT Group sikrer vi en større mængde af ressourcer at trække på, så vi bedre kan tilpasse os brugernes stadig højere krav til it-infrastruktur i en digital tidsalder," lyder det fra Mikkel Walde, der er direktør hos Multihouse, i en pressemeddelelse.

Fusionen med ECIT Group betyder dog ikke, at Multihouse og Mdata kommer til at afgive kontrol med de lokale forretninger.

"Vi ejer stadig selv bygningen, vi ejer datacentreret, vi ejer medarbejderne, vi ejer datalinjerne; hele værdikæden er vores. Vi skal hverken vente på grønt lys eller spørge en ekstern leverandør om lov først," lyder det fra Mikkel Walde.

Den norske koncern har omkring 1.100 medarbejdere fordelt ud i 83 virksomheder i fem lande. I 2018 omsatte ECIT Group for 850 millioner kroner. Mere end 95% af koncernen er ejet af de operationelle virksomheders daglige ledelser.

Fifa 20 bliver uden Juventus

Vi slutter dagens nyhedsoverblik med det kommende videospil FIFA 20, der bliver uden den italienske storklub Juventus.

Spilproducenten Konami, der står bag FIFA-konkurrenten Pro Evolution Soccer (PES), har nemlig indgået en særaftale med Juventus.

Samarbejdet betyder, at PES har rettighederne til det italienske klubnavn, klublogo, stadion og den officielle spilledragt.

Dermed har FIFA, der ellers tidligere har haft godt styr på rettighederne til de forskellige klubhold i verden, måtte tænke kreativt for at inddæmme de sort-hvide striber i den kommende udgivelse.

I stedet for det officielle klubnavn vil Juventus i FIFA 20 nu blive omtalt som 'Piemonte Calcio,' skriver EA Sports, der står bag FIFA-spillene. Derudover vil alle de rigtige Juventus-spillere dog blive digitaliseret rigtig nok, pointerer EA Sports.

Piemonte Calcio (fodbold på dansk) henviser sandsynligvis til den tidligere italienske fodboldklub Piemonte Football Club, der ligesom Juventus blev etableret i Torino, der er den største by i Piemonte-regionen i Italien.

Holdet konkurrerede i fem sæsoner i Prima Categoria, svarende til dagens Serie A, men lukkede i 1915, efter at den italienske fodboldturnering blev suspenderet som følge af Første Verdenskrig.

FIFA 20 kommer på gaden 27. september, og bliver det 27. FIFA-spil i serien.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI-agenterne kommer vrimlende

    Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Configuration Manager til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Ennova A/S

    Senior Developer

    Midtjylland

    Lægemiddelstyrelsen

    Løsningsarkitekt

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS