Morgen-briefing: Astralis vinder millionpræmie / Google Maps dækker 98 procent af verdens beboelsesområder / København bliver del af europæisk superliga for machine learning / Amazon vil åbne nyt distributionscenter i Brasilien

Morgen-briefing: Astralis vinder millionpræmie. Google Maps dækker 98 procent af verdens beboelsesområder. København bliver del af europæisk superliga for machine learning. Amazon vil åbne nyt distributionscenter i Brasilien.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik på Computerworld.

Kalenderlyset er brændt ned til 16. december, og julen nærmer sig med hastige skridt, for vi går nu ind i den sidste hele arbejdsuge før jul.

Det betyder, at der endnu er et lille stykke vej til juleferien, så hermed følger mandagens morgen-briefing.

Astralis vinder millionpræmie

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har sikret sig en præmie på 350.000 dollar - svarende til 2,37 millioner kroner - ved Blast Pro Series Global-finalen, der lørdag blev afviklet i Bahrain.

Beløbet er den tredjestørste præmie, som holdet har vundet i år.

To gange tidligere i 2019 har Astralis nemligt vundet beløb på 500.000 dollar, hvilket svarer til omkring 3,35 millioner kroner.

Google Maps dækker 98 procent af verdens beboelsesområder

Googles korttjeneste, Google Maps, har for første gang offentliggjort, hvor stor en del af verden tjenesten dækker.

Google Maps kan finde vej for dig i 98 procent af de områder i verden, hvor folk har slået sig ned og bor.

Det skriver Cnet.

Tjenesten har samtidigt fotograferet mere end 10 millioner miles via Google Street View, siden funktionen blev lanceret i 2007.

Ifølge Google svarer det til omkring 400 gange klodens omkreds.

København bliver del af europæisk superliga for machine learning

København skal bidrage til at skabe et stærkere europæisk fodfæste inden for kunstig intelligens-teknologien som en af de nye ELLIS Units i Europa.

Danmarks hovedstad bliver en ud af i alt 17 nye enheder i 10 europæiske lande.

De tre universiteter DTU, ITU og KU er sammen optaget som Copenhagen Unit.

Det oplyser DTU.

"Optagelsen i ELLIS er på én gang en blåstempling af det høje danske niveau og en enestående ramme for dansk AI-forskning. Vi er med der, hvor udviklingen inden for machine learning virkelig rykker," lyder det fra Ole Winther, formand for den nykårede Københavnske enhed professor på DTU Compute og Københavns Universitet, der fortsætter:

"ELLIS er ikke bare et europæisk netværk med meget stærke akademiske ambitioner, men har også støtte fra en række af de helt store virksomheder. Bliver ELLIS den katalysator, vi håber, vil det have en positiv indvirkning på industri, sundhedssektor, undervisning etc. i hele Europa."

Amazon vil åbne nyt distributionscenter i Brasilien

Amazon har planer om at åbne selskabets andet distributionscenter i Brasilien.

Det nye center er placeret i staten Pernambuco i det nordvestlige Brasilien, nærmere bestemt i byen Cabo de Santo Agostinho.

Det skriver Reuters.

Amazon har ikke sat en bestemt dato for åbningen af centeret, men centeret forventes at kunne tages i brug i første halvdel af 2020.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,