Microsoft lancerer nye Surfacemodeller: Surface Go 2 og Surface Book 3 kan forudbestilles nu

Tidligere på året opdaterede Microsoft så Surface Pro-maskinerne med nye processorer og lidt ny hardware - og nu er turen kommet til top- og bundmodellerne Surface Book 3 og Surface Go.

Artikel top billede

Da Microsoft i 2012 lancerede sin første egen-designede computer, kaldet Surface RT, var det i delvis frustration over de øvrige pc-producenter.

I Microsofts optik var de ikke hurtige nok og tilsyneladende ikke dygtige nok til at matche nye maskintyper som Apples iPad, der kom på markedet et par år før i april 2010.

Og mens software undervejs lige skulle omkring skuffelserne Windows RT og Windows 8, så er Surface-hardwaren kun blevet bedre og bedre: Ikke alene har de inspireret de øvrige pc-producenter til at levere slanke touch-baserede maskiner, men Surface-området er i dag en milliardforretning for Microsoft.

Tidligere på året opdaterede Microsoft så Surface Pro-maskinerne med nye processorer og lidt ny hardware - og nu er turen så kommet til top- og bundmodellerne Surface Book 3 og Surface Go.

Ny processor og grafikkort til Book 3

Den kraftige Surface Book 3, der ligner en traditionel bærbar, men som kan anvendes som en tablet med kun skærmen, får først og fremmest glæde af de nyeste 10. generationsprocessorer fra Intel.

Modellen fås i både 13 og 15 tommer skærme, og hvor den lille model kan købes med både i5 og i7 Intel-processorer leveres 15 tommer-modellen kun med Intels i7-1065G7 processor.

Microsoft oplyser selv, at de nye processorer er med til sikre Surface Book 3 en batterilevetid på op til 17,5 timer i den store model og 15,5 i den mindre.

Også på grafiksiden er der sket ændringer i Surface Book 3. Både 13 og 15 tommer-udgaverne med selvstændigt grafikkort leveres nu med Nvidias 1600-serie af grafikkort - et måske lidt overraskende valg, da den nyeste serie er 2000-serien.

Til gengæld kan de særligt krævende brugere nu få Book 3 15 tommer med det professionelle Nvidia Quadro RTX 3000-grafikkort.

Prisen på Surface Book 3 starter fra 13.999 kr. og er tilgængelig fra den 21. maj. Der er endnu ikke priser på de store Surface Book 3-modeller men vores gæt, baseret på Book 2-prisen, er en pris tæt på 22.000 kroner.

Surface Go 2 til den mindre tegnebog

Til det mere ydmyge behov og budget har Microsoft også opdateret Surface Go der nu hedder Surface Go 2.

Go 2 er den billigere og lette udgave af de tablet-orienterede Pro-maskiner og kommer nu med Intel 8. generationsprocessor i M-familien.

Det er ikke her du skal forvente den gigantiske regnekraft, men til gengæld vejer Surface Go 2 under et kilo og kan, ifølge Microsoft, holde til 10 timer på en enkelt opladning.

Hukommelsen er på enten 4 eller 8 gigabyte, harddisken på 64 eller 128 og opløsningen på skærmen på 1.920 x 1.080 pixels.

Prisen på Surface Go 2 starter fra 3.599 kr. og er tilgængelig fra den 12. maj. Oven i den pris skal du huske at lægge et tastaturcover.

Udover Surface Book 3 og Surface Go 2 har Microsoft også lanceret Surface Headphones 2, Surface Earbuds samt en ny dockingstation til surface-modellerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior QA Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S