Jeg har i nogle år plæderet for, at vi kunne blive klogere på fiskeriet. Så havde vi en dag en kollega, der var på vej til Grønland og sad sammen med en forsker nede fra Aarhus Universitet.

De fandt jo hurtigt sammen - og det var egentligt der, det tog fart.

Forskerne vil rigtigt gerne vide noget om vand og klimaforandringer. Og vi vil rigtigt gerne vide noget om vand, klimaforandringer og fiskeri.

Og hvem ved mest om det? Og hvem kommer mest rundt oppe på Grønland? Det gør vi.

Forskerne havde jo nogle bøjer, der stod ud for vestkysten i Grønland, som de kunne måle med.

De stod der om sommeren. Det vil sige, at de havde et meget begrænset datagrundlag - plus at de bøjer en gang imellem blev pløjet ned af en trawler. Det kunne godt være vores.

Ud over alle de sensorer, der er bygget ind i vores nye fabrikker, så har vi nu også indgået et samarbejde med Aarhus Universitet, der gør, at vi putter sensorer på vores net og trawlere.

Så kan vi se, hvor vi har fanget fisken henne, hvor dybt vi har fanget dem, hvad densiteten er i vandet, hvad saltindholdet er, hvad temperaturen er og så videre og så videre.

Hele det datagrundlag er vi ved at bygge op på de data, som vi selv har - og så skal vi ud og kigge efter flere kilder.

Det tager lidt tid. Men det tror jeg på. Vi vil jo gerne vide, hvor vi skal sejle hen for at fiske. Hvis det er sådan, at vi har fanget gode fisk her før, og hvad var nøgletallene så? Er der andre steder, hvor der er de samme tal? Og skal vi så ikke sejle derhen?

Det giver beslutningsstøtte til de skippere, der ellers har det hele i hovedet. Men det kan også hjælpe os med at beslutte, om vi skal bygge en fabrik på land. hvis vi ved, at der kommer eller forsvinder fisk fra området.

Så det er både operationel og strategisk beslutningsstøtte, som vi arbejder med.