Morgen-briefing: Internetudbyder får adgang til 600.000 jyske adresser / Dustin installerer nyt robotlager / Banqsoft flytter ind hos Edlund

Internetudbyder får adgang til 600.000 jyske adresser. Facebook opretter coronapulje på 3,5 millioner til Odense midtby. Dustin installerer nyt robotlager. Bankdata flytter udvikling og drift i skyen. Ny Twitter-funktion: Har du læst artiklen inden du deler den? Banqsoft flytter ind hos Edlund.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgen-briefing her fra Computerworld.

I ønskes alle en god weekend, men først følger fredagens hurtige nyhedsoverblik.

Internetudbyder får adgang til 600.000 jyske adresser

Internetudbyderen Bolignet og teleselskabet Norlys har indgået en samarbejdsaftale, der giver Bolignet adgang til at tilbyde internet til mere end 600.000 jyske adresser.

Det oplyser Norlys i en meddelelse.

Bolignet har indtil nu haft sit fokus på sjællandske boligforeninger og private husstande, men vil nu bruge den nye aftale på at blive landsdækkende.

Norlys etablerer fibernet hos 50.000 nye adresser i 2020 og senest i 2023, er det planen, at samtlige adresser i Norlys' dækningsområde, der består af omkring 800.000 adresser, skal have adgang til højhastighedsbredbånd.

Facebook opretter coronapulje på 3,5 millioner til Odense midtby

Facebooks datacenter i Odense har i forbindelse med coronakrisen oprettet en pulje på 3,5 millioner kroner, der skal komme de erhvervsdrivende i området til gode.

2,9 millioner kroner af puljen er nu uddelt til forskellige projektidéer i Odense midtby.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

En komité under Odense Cityforening har udvalgt i alt 72 små og mellemstore erhvervsdrivende, der får del i pengene, hvoraf der altså nu mangler 600.000, der skal uddeles i en anden runde.

Sidste frist for at komme i betragtning til anden runde er søndag 14. juni.

Dustin installerer nyt robotlager

Den svenske it-forhandler Dustin har installeret et robotlager på sit centrallager i Roserberg, nord for Stockholm.

Det skal være med til at sænke leveringstiden og vil kunne håndtere op imod 1.600 ordrelinjer i timen, hvilket svarer til 75 procent af alle Dustins kundeordre, skriver selskabet i en meddelelse.

Omkring 60 robotter er installeret på 1.300 kvadratmeter lagerplads, hvor Dustin forventer en øget effektivt på 25 procent samt 15 procent mere lagerkapacitet.

Det betyder blandt andet, at Dustin vil kunne håndtere ordre senere på dagen og forkorte leveringstiden for nordiske kunder.

Systemet, som Dustin har valgt at investerer i, hedder AutoStore, og er leveret af virksomheden Element Logic.

Bankdata flytter udvikling og drift i skyen

Den finansielle it-leverandør Bankdata rykker dele af sin software-udvikling og drift i skyen.

Det meddeler finsk-ejede Eficode, der har leveret den DevOps-platform, som Bankdata har købt ind på i forbindelse med skiftet.

Christian Wiese, direktør for forretningskoncepter & performance hos Bankdata, udtaler i en meddelelse, at sikkerhed og compliance var en vigtig forudsætning for beslutningen om at rykket til i skyen.

"Drivkraften bag beslutningen var helt sikkert et ønske om at anvende et gennemtestet sæt DevOps-værktøjer, men compliance og sikkerhed er ufravigeligt i den finansielle sektor," lyder det.

Ny Twitter-funktion: Har du læst artiklen inden du deler den?

En ny funktion på Twitter skal forsøge at få brugerne til rent faktisk at læse de artikler, de retweeter.

Det skriver Twitter Support via Twitter.

I første omgang tester Twitter funktionen på Android-enheder. Her vil brugere, der forsøger at retweete en artikel, som de ikke har åbnet, blive mødt af en besked om, hvorvidt de har lyst til at læse den inden.

Ifølge Twitters support skal funktionen hjælpe til med at fremme en informeret diskussion.

Banqsoft flytter ind hos Edlund

Vi slutter med historien om, at de to KMD-selskaber Banqsoft og Edlund flytter sammen.

Banqsoft har nemlig valgt at rykke virksomhedens base til Edlunds adresse på Frederiksberg i København, skriver Edlunds direktør Gert Bendsen i en post på Linkedin.

Bygningen, som Banqsoft nu får kontor i, blev nøje udvalgt, efter Edlund i 2016 blev opkøbt af KMD.

Her måtte Gert Bendsen på foranledning af KMD-direktør Eva Berneke nemlig i gang med at finde "noget spændende indenfor en radius af to km fra Valby Bakke, der kan rumme medarbejdervæksten i én bygning, som har noget kant og kvalitetssignal og gerne lidt billigere end det nuværende," skriver han.

Valget faldt på en ejendom fra 30'erne i funkisstil, der oprindeligt var hovedsædet for NKT.

Inden indflytningen måtte der blandt andet installeres 36 km netværkskabler, fortæller Gert Bendsen, der nu ser frem til nye kollegaer på adressen.

"Vi glæder os til at byde Banqsoft DK velkomne i Edlund-domicilet og samle KMD Groups Financial Services-aktiviteter i Danmark på Frederiksberg."

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    Annonceindlæg fra inspirit365

    AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

    ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S