Columbus fravælger IBM til fordel for HP

Columbus IT Partner anbefaler fremover sine kunder at købe hardware fra HP, når virksomheden sælger forretningsløsninger fra Microsoft Business Solutions. Det betyder reelt, at IBM er på vej ud som hardwareleverandør til Columbus.

Columbus IT Partner og HP har offentliggjort et tæt samarbejde, hvor de fremover i fællesskab anbefaler hinanden som leverandører af HP-hardware og en bred palette af Microsoft-løsninger og -infrastruktur.

For IBM kommer aftalen til at betyde en markant tilbagegang i salget af hardware til Columbus IT Partner.

? Målet med aftalen er klart at opnå mere forretning. Markedet for Microsoft-baserede forretningsløsninger har på hardwaresiden været domineret af IBM, siden Damgaard og Navision var de fremherskende forretningsløsninger herhjemme, og det skal den her aftale lave om på, siger partnerchef Rune Gottschalk fra HP.

Microsoft fra væg til væg

Columbus står bag omkring 25 procent af alle store Navision-løsninger herhjemme, og hidtil har der stået IBM på 80 procent af den medsolgte hardware.

? Det er klart, at når vi som ERP-leverandør anbefaler kunderne at lade systemerne køre på hardware fra HP, så vil det reducere andelen af den IBM-hardware, vi sælger, siger John Hummelgaard, salgs- og marketingdirektør, Columbus IT Partner.

Han finder det ikke urealistisk, at der inden længe står HP på 80 procent af den hardware, som Columbus sælger, hvor der i dag står IBM.

Aftalen skal forene de klassiske Microsoft-infrastrukturprodukter med Microsofts forretningsløsninger.

100 procent blå eller slet ikke

? For at kunne tilbyde en sådan Microsoft væg-til-væg løsning manglede vi en samarbejdspartner på hardwaredelen, og hvis ikke du er 100 procent blå, så er IBM ikke interesseret, siger John Hummelgaard.

Det var HP derimod, og Columbus fandt i HP den loyale samarbejdspartner, der ikke stillede nogen betingelser om eksklusivitet. Vil kunderne have hardware fra IBM til deres ERP-installationer, så får de det. Kompetencen er i huset, men den anbefalede hardware er fremover HP, når Columbus leverer forretningsløsningen.

Hvor meget Columbus forventer at få ud af aftalen vil John Hummelgaard ikke sige noget konkret om.

? Men der er ingen tvivl om, at aftalen åbner for et strategisk vækstområde for os. Vi har ikke tidligere været aktive omkring at tilbyde os som totalleverandør af Microsoft væg-til-væg-løsninger sammen med hardware, og vi har trods alt omkring 1.000 kunder herhjemme, siger John Hummelgaard.

Hands er nøglen

Før købet af konsulenthuset Hands sidste år havde Columbus to mand i sin afdeling for systemintegration. I dag sidder der 25 mand i afdelingen med solid ekspertise på Microsofts produkter klar til at implementere og efterfølgende servicere kundernes it-infrastruktur.

HP flirtede allerede med Hands omkring et udvidet samarbejde, inden Columbus overtog konsulenthuset, men det er først nu, at der kom et gennembrud.

? Hvis HP fortsat skal være en spiller i Microsoft-land, så skal vi også kunne tilbyde totalleverancer af ERP-løsninger, og der har vi hidtil manglet kompetence på de små og mellemstore virksomheder. Vi har en smule på SAP og Oracle, men det er til store virksomheder, mens vi nu med denne aftale dækker fra de mindste til de største virksomheder herhjemme, siger Rune Gottschalk.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job